0

Find købere

Tjek salgsprisen

  • plantegning
  • plantegning
  • video
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
Se billeder, plantegning mm.

Ved Dammen 5
3480 Fredensborg

Type Villa
Udbudsform Salg
Boligareal 135 m²
Kontant 2.495.000
Ejerudgift pr.md. 3.773

Idyllisk, stråtækt hus ved Asminderøds gadekær

Charme og idyl ud over det sædvanlige! Denne velindrettede, stråtækte villa fra 1749 ligger i Fredensborg, i den gamle Asminderød by - lige ved kirken, kroen og gadekæret. Desuden er der nem adgang til et lukket stisystem, som bringer de små sikkert til skole og idrætsfaciliteter.

Stråtag, sprossede forsatsvinduer og en hyggelig gårdhave er, hvad der springer jer i øjnene, når I ankommer til Ved Dammen 5. Den romantiske atmosfære føres med indenfor, hvor I møder rustikke flisegulve, velholdte trægulve og blotlagte loftsbjælker. Her er både lyst og lækkert, og gasfyret fra 2013 sørger for varmen. Den lokale tømrer har specialbygget en trappe op til første sal, og denne skaber en fin opdeling af køkken-alrum og stue, som ellers ligger i åben forbindelse.

Generelt er der skabt maksimalt udbytte af hver en kvadratmeter, og boligen har alle de rum, som en mellemstor familie skal bruge. I stueplan finder I, ud over køkken-alrum og stue, et badeværelse og to værelser - et af dem med adgang til et depotrum, som enkelt kan laves om til et walk-in closet. På førstesalen ligger der yderligere to værelser med loft til kip og smuk udsigt over byens tage.

Haven kræver et kapitel for sig. En bred grussti løber langs en smuk forhave og munder ud i en terrasse foran husets facade. Og ja, omme i gårdhaven er der skruet yderligere op for atmosfæren. Her er mange hyggekroge, og når det regner, kan I nyde udelivet på en overdækket terrasse. Desuden har haven både hindbærbuske, frugttræer, et drivhus og et dejligt græsareal.

Naboskabet på villavejen er fortræffeligt, og det aktive Asminderød Laug er værd at blive medlem af. Sikre stisystemer leder hen til begge afdelinger af Fredensborg Skole samt til skovområdet Knurrenborg Vang og sportsfaciliteter.

Glæd jer til at besøge denne perle af en stråtækt villa. Hyggeligt, romantisk, idyllisk, rustikt - kom selv om mærk atmosfæren, for den er ikke til at tage fejl af.

BEMÆRK DER ER INGEN BOPÆLSPLIGT VED KØB AF HELÅRSBOLIG I FREDENSBORG KOMMUNE.

GODT NYT TIL PENDLERNE:
Efter udvidelsen af Helsingørmotorvejen lyder meldingerne fra de faste pendlere, at det er blevet nemmere at komme igennem myldretidstrafikken - der er stort set ingen kø om morgenen.
Dette, kombineret med attraktive boligpriser i området gør 3480 Fredensborg til et yderst attraktivt sted at bo.
I Fredensborg er der rig mulighed for at nyde naturen enten ved Esrum Sø, i Fredensborg Slotspark eller i Knurrenborg Vang, og der er masser af fritidsmuligheder for hele familien.

Fredensborg by
Kunne du tænke dig at bo i en hyggelig by med gågade, miljø, slot og naturen lige uden for døren? Så er Fredensborg by stedet, du skal bo.

Her er smukt, hyggeligt, og et bycentrum med gågade med dagligvare- og specialbutikker.

Fredensborg ligger i den nordvestlige del af kommunen og ligger lige op til Fredensborg Slot, slotsparken og Esrum Sø - så natur mangler der ikke.

Fredensborg Slot giver byen et royalt snit og gør byen til noget særligt, når byens borgere en gang om året byder Dronningen og hendes familie velkommen med fakkeltog. Det sker hvert år omkring midten af april.

Kvaliteten i daginstitutionerne og skolerne er i højsædet. Fredensborg Kommune har nogle af de bedste institutioner i Danmark. F.eks ligger den nyeste og mest moderne skole i Fredensborg by.

Byen har butikker med dagligvarer, tøj, sko, blomster og en række restauranter og ishus ved slottet.

Samtidig er her gode muligheder for at spille golf og dyrke andre sportsgrene, såsom cykling, løb og ikke mindst ridning.

Fredensborg har mange store ejendomme og landejendomme, pæne kvarterer med villaer og rækkehuse, men der er naturligvis også lejligheds- og andelsboligbebyggelse.

Åbent hus

Ved Dammen 5, 3480 Fredensborg

Der er ingen åbenthus i kalenderen for denne bolig, men du kan bestil en fremvisning i menuen til venstre

Følg denne bolig

Det er nødvendigt at logge ind for at benytte denne funktion

Få salgsopstillingen på e-mail

Udfyld formularen og få tilsendt salgsopstilling og andre dokumenter som findes på boligen, fx. energimærke, tilstandsrapport mm.



Få materialet direkte ved at klikke på nedenstående links.

Udfyld dit telefonnummer hvis du foretrækker at blive kontaktet telefonisk

Hvornår ønsker du en fremvisning?

Udfyld formularen med dit ønske om tidspunkt, så vender vi tilbage for at aftale nærmere.

Ved Dammen 5
3480 Fredensborg

Type Villa
Udbudsform Salg
Boligareal 135 m²
Kontant 2.495.000
Ejerudgift pr.md. 3.773
Sagsnummer 08300002698
Byggeår 1749 / 1974
Energimærke D
Rum 4
Plan 2
Boligareal 135 m²
Carport 13 m²
Grund 768 m²
Vægtet areal 133 m²
Liggetid 613
Standard finansiering
Udbetaling 125.000
Brt./Nt. ekskl. ejerudg. 11.473 / 9.465
  • lokalområdet

    Velkommen til Fredensborg. Fredensborg ligger i naturskønne omgivelser i Nordsjælland kun 40 km. fra Rådhuspladsen. Her er alt, hvad hjertet begærer. Frisk luft, skove, friluftsliv, sø, by med indkøbsmuligheder, idylliske landsbyer, golfbaner og ikke mindst Fredensborg Slot samt Slotsparken. Fredensborg-området er velegnet til børnefamilier. De hyggelige villakvarterer med blinde veje og stisystemer sikrer bl.a. barnets vej til skole. En slentretur ad Slotsgade med de gamle huse eller ad Jernbanegades gågade fra 1995 bekræfter, at her kan man tage den med ro, slappe af og nyde en forfriskning på en af de små fortorvscafeer i bymidten. Byen opstod i årene efter Fredensborg Slots opførelse i 1722. Husene blev bygget til slottets funktionærer og håndværkere. I dag fremstår Fredensborg by som en smuk og harmonisk by med et aktivt handelsliv. Der ligger 4 store dagligvare indkøb i byen (Netto, SuperBrugsen, Aldi samt Kiwi)

  • lokalområdet

    Fredensborg er aktiv indenfor al sport, f.eks. tennis, ridning, fitness, håndbold, sejlads, roning, golf, fodbold, cykling, MTB og atletik. Et hav af foreninger er repræsenteret. Der er spejderkorps og lokalhistorisk forening. Så der er nok at tage fat på i fritiden.

  • lokalområdet

    FREDENSBORG SLOTSHAVE - en Kongelig Barokhave. STJERNEFORM SYMBOLISERER DEN ENEVÆLDIGE KONGES MAGT. Fredensborg Slotshave i Nordsjælland er et af Danmarks mest storslåede haveanlæg. Alléer udgår fra slottet i stjerneform og gør det til et magtfuldt centrum, som engang symboliserede den enevældige konges magt. De snorlige alléer skulle demonstrere, at mennesket kunne styre naturen. Haverne er et eksempel på den pompøse barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Haven er rigt udsmykket med skulpturer, primært fra perioden 1760-1770.  DE BAROKKE ALLÉER GENSKABT. Den romantiske stil, som slotshaven blev delvist omlagt til i 1833-1850, ses tydeligt i havens naturprægede skovpartier. De fleste alléer blev dengang fjernet, men i den sidste fjerdedel af 1900-tallet blev de genskabt, så man igen kunne opleve de lange udsigtslinier mod Esrum Sø. Dele af barokanlægget har gennemgået en omfattende restaurering og genopretning, som blev indviet 17. september 2013. Det indbefatter Brede Allé, de mange skulpturer, samt de to haverum "ballonpladsen", "vinhøsten" parterret.   OPLEV SÆRLIG BLANDING AF BAROK OG ROMANTISK STIL. Udover den særlige blanding af fransk barok og romantisk stil kan du opleve flere små fine bygninger, monumenter og anlæg i haven. BREDE ALLÉ - ET AF DANMARKS STØRSTE BAROKANLÆG  Et af de mest markante elementer i Fredensborg Slotshave er hovedaksen Brede Allé, som udgår fra parterret foran slottets havesal.   Hele anlægget blev udformet i et tæt samspil mellem den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin og den danske billedhugger Johannes Wiedewelt.   Brede Allé var i sine velmagtsdage et imponerende syn med sine dobbelte rækker af allétræer, flader af grus og græs i kunstfærdige mønstre samt pragtfulde skulpturer og overdådige monumenter. Efter mange års forfald står Brede Allé nu genskabt i al sin pragt.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne bolig? Send en besked til os.

Mark og Steen Læssøe
Helsingørsvej 1
3480 Fredensborg
4848 4500

Ryst for at se lignende boliger

Ryst for at se lignende boliger

Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig