0

Find købere

Tjek salgsprisen

  • plantegning
  • plantegning
  • video
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
Se billeder, plantegning mm.

Svinget 15
3060 Espergærde

Type Villa
Udbudsform Salg
Boligareal 126 m²
Kontant 2.750.000
Ejerudgift pr.md. 4.013

Lys og velindrettet villa med central beliggenhed i Espergærde

Velkommen til denne lyse og indbydende villa, der ligger på en central adresse i Espergærde. Foruden en velindrettet bolig på 126 kvadratmeter, får du også en frodig og ugeneret have med et solrigt terrassemiljø. Prikken over i'et er så absolut den gode beliggenhed tæt på Espergærde Centret, bibliotek, skoler og dagsinstitutioner samt offentlig transport i form af busforbindelser og Kystbanen.
Boligens kvadratmeter fordeler sig på et stueplan og en førstesal. I stueplanet kan du samle venner og familie i et stort, lyst stuemiljø, hvor flere vinduer sørger for, at lyset kan strømme frit ind fra syd og vest. Derudover fuldender hvidmalede lofter og lyse gulve den lyse og luftige atmosfære. Endelig kan du glæde dig over hele to stilfulde og klassiske kakkelovne, der snildt spreder ekstra varme på en kold vinterdag.
Stueplanet byder også på et pænt og funktionelt indrettet køkken med god bord- og skabsplads. Hertil kommer et separat toiletrum samt et baderum med bruseniche, hvidt skabsinventar og vaskemaskine. Etagen fuldendes af et praktisk bryggers med masser af skabsplads. På førstesalen finder du to regulære soveværelser, hvoraf det ene har indbyggede garderobeskabe.
Med til huset følger også en god garagebygning, hvorfra der er adgang til et rummelig, integreret værksted på 11 kvadratmeter.
I haven sikrer tæt beplantning hele vejen rundt, at du kan leve et ugeneret udeliv på den sydvendte fliseterrasse. Herfra kan du nyde synet af farverige blomster og buske. Haven er desuden anlagt med en stor, solrig græsplæne, der er perfekt til afslapning i solen. Foruden den centrale beliggenhed tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder kommer du også til at have nem adgang til vandet, så gåture i vandkanten og forfriskende dukkerter bliver med sikkerhed et fast indslag i hverdagen. Lyder alt dette fristende? Så tøv ikke med at bestille en fremvisning allerede i dag - på gensyn på Svinget 15!

Åbent hus

Svinget 15, 3060 Espergærde

Der er ingen åbenthus i kalenderen for denne bolig, men du kan bestil en fremvisning i menuen til venstre

Følg denne bolig

Det er nødvendigt at logge ind for at benytte denne funktion

Få salgsopstillingen på e-mail

Udfyld formularen og få tilsendt salgsopstilling og andre dokumenter som findes på boligen, fx. energimærke, tilstandsrapport mm.

Udfyld dit telefonnummer hvis du foretrækker at blive kontaktet telefonisk

Hvornår ønsker du en fremvisning?

Udfyld formularen med dit ønske om tidspunkt, så vender vi tilbage for at aftale nærmere.

Svinget 15
3060 Espergærde

Type Villa
Udbudsform Salg
Boligareal 126 m²
Kontant 2.750.000
Ejerudgift pr.md. 4.013
Sagsnummer 097-9471-TB
Byggeår 1956 / 1975
Energimærke E
Rum 4
Plan 2
Boligareal 126 m²
Garage 24 m²
Udhus 11 m²
Grund 739 m²
Vægtet areal 131 m²
Liggetid 111
Standard finansiering
Udbetaling 140.000
Brt./Nt. ekskl. ejerudg. 12.603 / 10.388
  • Det er nødvendigt at logge ind for at benytte denne funktion

  • Få salgsopstilling mm.

    Udfyld formularen og få tilsendt salgsopstilling og andre dokumenter som findes på boligen, fx. energimærke, tilstandsrapport mm.

    Udfyld dit telefonnummer hvis du foretrækker at blive kontaktet telefonisk

  • Bestil fremvisning

    Hvornår ønsker du en fremvisning?

    Udfyld formularen med dit ønske om tidspunkt, så vender vi tilbage for at aftale nærmere.

  • Kontakt mægler

Espergærde og Snekkersten og omegn

  • lokalområdet

  • lokalområdet

  • lokalområdet

Sælger siger

Derfor flyttede vi hertil

For over 65 år siden købte min morfar et sommerhus her i Espergærde til sin familie. Vi tilbragte mangen en pragtfuld sommerferie her, hvor vi badede, sejlede eller bare nød at have sommerferie. Vi blev så glade for området, at sommerhuset blev til helårshus, hvor mine forældre levede et dejligt pensionistliv. Jeg fløj selvfølgelig fra reden og boede flere forskellige steder på Sjælland og i udlandet, men da jeg for godt 30 år siden skulle finde en bolig til mig og mine to børn, var jeg ikke i tvivl – ESPERGÆDE selvfølgelig. Her havde vi venner, vi kendte stedet godt og havde fulgt med i den rivende udvikling i området. Her var nu gode skoler + et gymnasium, en masse sportsklubber, et bragende godt indkøbscenter, et velfungerende bibliotek med mange arrangementer samt skov, strand og en lille hyggelig havn – og alt dette kunne vi komme til på gåben – højst 2-10 minutter.

Sådan er kvarteret

Kvarteret er stille og roligt – ja, jeg vil nærmest kalde det fredfyldt. Man er ikke bange for at færdes her efter mørkets frembrud. Der er et veludbygget stisystem, hvor man kan gå og cykle, hvis man er interesseret i at få et kig ind i folks baghaver. Det er, hvad jeg vil kalde et ”nydeligt” kvarter. Her i Espergærde er der ikke store prangende rigmandsvillaer – eller kun et par stykker nede ved vandet. Som sagt er det et tidligere sommerhusområde, så her er mange ombyggede huse. Her er selvfølgelig også mange nye og fine gamle huse, men området har sin egen identitet. Det er en rigtig lille by, der stadig har lidt ”sommerferie” over sig – hvilket jeg synes er meget charmerende. Måske er det barndommens glade minder, der spiller ind!!

Det viser vi vores gæster

Ja, hvor skal jeg begynde. Hvis vi er på gåben bliver det gerne til en tur til stranden/havnen med moleræs, hvor vi nyder en is fra den lokale italienske isbar. Det er godt. Hvis vi skal lidt længere omkring tager vi gerne til Helsingør, hvor vi nyder en gåtur på Kronborgs volde, ser det flotte Søfartsmuseum eller bare slentrer en tur gennem byen. Hvis det skal gå vildt til, tager vi en tur med færgen til Hälsingborg. Hvis vi har sommergæster – og de er interesserede – tager vi selvfølgelig på Louisiana. Her er noget for både børn og voksne. Hvis man besøger stedet sent på eftermiddagen – efter alle turister er taget hjem – er det en vidunderlig oplevelse at gå rundt her, få en kop kaffe og nyde udsigten og de flotte omgivelser – og så har man det næsten for sig selv. Mulighederne for at underholde gæster er næsten uendelige.

Her handler vi

Primært i Espergærde centret. Her er alt, hvad hjertet kan begære – ja sådan næsten alt. Tre gode supermarkeder, tøjforretninger til voksne og børn, ostehandler, isenkræmmer, malerforretninger, boghandler, en pub og en bistro, der serverer udmærket mad. Men centret er ikke bare et sted, hvor man handler. Nej, her mødes man på torvet og får en lille snak med sine bekendte måske over en kop kaffe eller en øl. Og så er her to gange om året et meget stort børneloppemarked – og jeg kan love for, at her er gode ting at hente.

Her slapper vi af

I haven. Nå ja, nogle af os gør. Om sommeren tager vi til stranden – og dem har vi to af. Hvis man kan lide at sejle, er der havnen med sejlklubben. Her kan de mindre børn lære at sejle optimistjolle. Desuden er her tit kapsejladser – især pinsesejladserne i snipe er et tilløbsstykke. Espergærde har stolte traditioner inden for denne bådtype. Hvis man vil lidt højere op, ligger der en ride klub 5 minutters cykeltur herfra. Der er selvfølgelig også Helsingør Golfklub med en vidunderlig parklignende bane. Fra hul ti er der en vidunderlig udsigt til Sverige. Og så kan man også spille tennis, badminton og håndbold her i byen – og sikkert en masse jeg ikke kender til. For de yngre med kulturelle ambitioner har vi også Espergærde Musikskole, so har fostret mange kendte sangere og vel nærmest er blevet landskendt. Der er nok at tage fat på.

Hvorfor flytter vi herfra

DET GØR VI HELLER IKKE – JEG BLIVER HER TIL JEG SKAL BÆRES VÆK! P.S. Lidt lokalhistorie: Svinget 15 er tegnet at den i Espergærde allestedsnærværende arkitekt Per Christiansen. Huset er det første af de såkaldte Ungarnshuse, som der findes 17 af i Espergærde. Formålet var "at bygge et lille hus til en almindelig familie med børn." Dejlig tanke, ik'? Per Christiansen har desuden tegnet Espergærde Centret, Mørdrup Kirke og den hvide by.

Sælgers billeder

sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder sælgers billeder

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne bolig? Send en besked til os.

Løgstrup, Larsen, Vernsted & Bloch, danbolig Espergærde
Strandvejen 354
3060 Espergærde
4913 0100

Ryst for at se lignende boliger

Ryst for at se lignende boliger

Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig