Derfor flyttede vi hertil
Huset har den rigtige størrelse til en lille familie, og med byggeår 2002 har det moderne installationer, lav varmeregning og begrænset behov for vedligeholdelse. At man kan være på både E45 og E39 på under 2 minutter er et stort plus. Man kan være på Nytorv på 15 min. på en almindelig trædecykel.
Sådan er kvarteret
Øster Strandvej fik ændret sin vejadgang da motorvejen blev bygget og er nu blind, bortset fra Stigsborgstien langs Limfjorden. Det giver en rolig gade uden gennemkørende trafik. Der er gode stier langs vandet. I enden af vejen ligger Tunnelhavnen, hvor der næsten altid er en hund at lege med eller eller et klubmedlem at få en snak med. Man er velkommen til at købe øl og vand til særdeles rimelige priser i automaten. De grønne områder på begge sider af vejen gør at rådyrene er hyppige gæster, også i baghaven.
Det viser vi vores gæster
Tunnelhavnen. Et kig ned i Limfjordstunnelen fra gangbroen. OW skibsproviantering. Kridtgraven ved Hjørringvej. Lindholm Høje.
Her handler vi
De 4 hjørner Hjørringvej/Forbindelsesvej har hhv. Min Købmand, Aldi, Fakta og Netto. Rema i Løvvangcenter, Lidl på Thistedvej. Kvickly 1 motorvejsafkørsel væk.
Her slapper vi af
I haven kan man altid finde et hjørne med sol - eller skygge. En vinteraften er der dejlig lunt på førstesalen.
Hvorfor flytter vi herfra
Det gør vi næsten heller ikke, vi har bygget nyt lidt nede ad gaden. Den ene beboer har fået knogleskørhed, og med risiko for brud er trappen blevet et uforudset problem.