Derfor flyttede vi hertil
Vi flyttede til Mårslet, fordi det ligger meget tæt på byen - Aarhus Centrum - men også fordi Mårslet har meget omkringliggende natur. Området er trygt og godt og ideelt for børn at vokse op i.
Her er skole, masser af muligheder for fritidsaktiviteter - og let adgang til Aarhus C med bus- og letbaneforbindelser.
Og så er huset bare rigtig lækkert med masser af lysindfald, næsten ingen vedligehold og et stort uderum med mulighed for selv at sætte sig præg - fx masser af plads til et legeområde til børn (sandkasse, trambolin osv) - eller måske et orangeri og udekøkken. Og der er endda plads til to biler.
Sådan er kvarteret
Damgårdstoften er et hyggeligt kvarter med masser af børn på gaden, Mårslet Park ligger i nærheden, børnehave og skole tæt på og så er naturen lige i baghaven.
Der arrangeres også sommerfest og andre fælles aktivteter på Damgårdstoften.
Det viser vi vores gæster
Vi tager ofte til Vilhelmsborg, Moesgaard Strand, Moesgaard Museum, Marselisborg Skoven og gerne en tur i Dyrehaven. Norsminde er også ret hyggeligt og er blot en cykeltur væk.
Og så skal vi også altid en tur ind til midtbyen.
Her handler vi
Vi har både Rema og Superbrugsen i Mårslet.
Her slapper vi af
Nyder terrassen hvor der er læ og masser af sol - eller også indtager vi altanen.
Carporten er ofte brugt til at samle mange mennesker, og der er endda plads til et festtelt på grunden. Indenfor er der ro - man kan ikke høre naboer, der fx går på trapper, da huset er fritliggende og ikke deler væg med andre.
Hvorfor flytter vi herfra
Vi er nået til et sted i livet, hvor der skal ske noget andet, børnene er store og snart kun en enkelt hjemmeboende.