Velkommen til Tommerup og velkommen til denne unikke 1-plans villa, der kan tilbyde ALT hvad man overhovedet tør drømme om - og meget mere!
Ejendommen, der fremstår nymalet ude som inde, er opført i 2000, og tilbyder hele 218 m2 bolig samt 48 m2 indbygget garage. Udover en bolig opført i kvalitetsmaterialer (bl.a. sortglaseret tegl på både hus og udhus, arkitekttenet zinktagrender og IHC el installation), tilbyder ejendommen en fantastisk beliggenhed for børnefamilien i bunden af lukket vænge. Fra ejendommen er der en fantastisk udsigt til åbne marker, samt let adgang til naturskønne områder med gode legefaciliteter til børnene.
Planløsningen er optimal udnyttet, og er en perfekt kombination af funktionalitet og spændende arkitektoniske detaljer. Først og fremmest ses dette i det store bryggers med gode opbevaringsmuligheder og med alt i vaskefaciliteter. Bryggerset fungerer samtidig som fordelergang til tre store børneværelser, hvoraf det ene yderligere kan opdeles, såfremt dette skulle være behovet. For at fuldende børneafdelingen et badeværelse med dobbeltvask og stort kar. Husets samlingspunkt er det store køkken alrum med god spiseplads og hvorfra udsigten til de åbne marker kan nydes. Stue og alrum er adskilt af franske døre, og den store stue indeholder både spise- og sofaafdeling, stemningsfuld pejs og også her er der mulighed for at nyde udsigten til de åbne marker. Bemærk, at der både fra stue og køkken alrum er mulighed for at komme ud på den store træterrasse, som i de varme måneder tilføjer endnu flere anvendelige kvadratmeter, og hvor solen kan nydes dagen lang. Sidst men ikke mindst entré, kontor (der er indlagt fibernet så oplagt mulighed for hjemmearbejdsplads), og forældreafdeling bestående af soveværelse, stort badeværelse med brus og dobbeltvask, samt alle kvinders drøm; et walk-in-closet.
Den velintegrerede dobbeltgarage er med elporte og udover at have god plads til to biler, er der et ekstra disp. rum til opbevaring, værksted eller lignende.
Drømmen om et værksted kan også realiseres i det store udhus opført i sibirisk lærk, som ellers også tilbyder et utal af andre anvendelsesmuligheder (opbevaring til cykler, motorcykel, gæsteafdeling og meget mere).
Den velanlagte have består primært af stor græsplæne med masser af plads til sjov og leg, og kræver altså ikke meget tid til vedligeholdelse.
Tommerup kan i dag tilbyde alle dagligdagens fornødenheder, herunder en god skole, daginstitutioner, flere indkøbsmuligheder og specialforretninger. Derudover er der kun 10 min. kørsel til det fynske motorvejsnet og max. 20 min kørsel til Odense Centrum.
Kom og oplev denne skønne ejendom, hvor alt går op i en højere enhed. Vi står altid klar til at fremvise ejendommen, og hvis du også er klar, kan vi kontaktes på tlf. 66 19 48 84 - tryk 2 - alle ugens syv dage.