Jorden er godkendt til økologisk brug.
Der er installeret solcelleanlæg. Lavt energiforbrug.
Er du haveinteresseret ogønsker at bo i et næsten nyt hus i fredelige og landlige omgivelser for enden af blind grusvej så se mere her.
Ejendommen ligger ved Danstrup-Krogenberg Hegn som danner et sammenhængende, bakket bælte af skov i det nordsjællandske landskab mellem Esrum Sø og Espergærde.
Se mere info her: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/danstrup-hegn/
Med 294 kvadratmeter moderne landvilla, to store udhuse og en grund/park på hele 6,8 hektar er der plads til at slå ud med armene på Helsingørsvej 72. Her bor I fredeligt omgivet af skov og eng, og samtidig er der blot 3,5 kilometer til Fredensborg med gode skoler og varierede indkøbsmuligheder.
Den elegante villa er opført i 2004, og udefra præsenterer den sig klassisk med lysegrå facade, hvidmalede dannebrogsvinduer og sortglaseret tegltag med omløbende gesims. To store gavlkviste giver ekstra plads på førstesalen.
God plads får I ligeledes i stueplan, hvor spisekøkken og to store stuer ligger en suite. Der er 2,7 meter til loftet, og sammen med et godt lysindfald og stuernes lyse Dinesen-plankegulve giver det en skøn atmosfære.
Køkkenet er specialfremstillet til boligen, og med lyse klinker og stor kogeniche over gasblussene er her en næsten sydlandsk stemning. Stueplan fuldendes af et lækkert badeværelse, et praktisk bryggers og en rummelig entré.
På førstesalen finder I fire store, lyse soveværelser samt yderligere et pænt badeværelse.
Villaen er højtbeliggende, så fra både soveværelser og stuer har I en dejlig udsigt over grunden og resten af det naturskønne område. Grunden byder på et større skov- og moseområde, en god køkkenhave samt store græsarealer. Med 6,8 hektar er der også fine muligheder for at holde hest eller andre husdyr.
Ejendommen tæller endvidere det tidligere stuehus samt et stort udhus med tilhørende garage, så opmagasinering eller den pladskrævende hobby får gode forhold.
Vil I opleve den naturskønne beliggenhed, den flotte landvilla og de mange muligheder? Så kontakt danbolig for en fremvisning.
Fredensborg by
Kunne du tænke dig at bo i en hyggelig by med gågade, miljø, slot og naturen lige uden for døren? Så er Fredensborg by stedet, du skal bo.
Her er smukt, hyggeligt, og et bycentrum med gågade med dagligvare- og specialbutikker.
Fredensborg ligger i den nordvestlige del af kommunen og ligger lige op til Fredensborg Slot, slotsparken og Esrum Sø - så natur mangler der ikke.
Fredensborg Slot giver byen et royalt snit og gør byen til noget særligt, når byens borgere en gang om året byder Dronningen og hendes familie velkommen med fakkeltog. Det sker hvert år omkring midten af april.
Kvaliteten i daginstitutionerne og skolerne er i højsædet. Fredensborg Kommune har nogle af de bedste institutioner i Danmark. F.eks ligger den nyeste og mest moderne skole i Fredensborg by.
Byen har butikker med dagligvarer, tøj, sko, blomster og en række restauranter og ishus ved slottet.
Samtidig er her gode muligheder for at spille golf og dyrke andre sportsgrene, såsom cykling, løb og ikke mindst ridning.
Fredensborg har mange store ejendomme og landejendomme, pæne kvarterer med villaer og rækkehuse, men der er naturligvis også lejligheds- og andelsboligbebyggelse.