Denne ejendom har det hele, det rigtige look, den gode stand, og ikke mindst ligger den fuldstændig fredeligt. Kort afstand via stisystem til indkøb, transport og strand.
Nuværende ejere har opgraderet ejendommen gennemgribende i 2018 og 2019, det være sig køkken, bad, tag, brændeovn, hvidevarer, dele af gulvet, samt udvidet boligarealet.
Så her flytter du ind i en fuldstændig indflytningsklar fritidsbolig, og kan nyde sommerlivet fra første dag.
Indgang via lille entre med god plads til overtøjet, herfra adgang til stort badeværelse fra 2019, funktionelt indrettet så den bageste del opfylder bryggers funktionen.
Lyst og indbydende køkken fra 2018, køkkenet er i åben forbindelse med stuen, og her er en meget stort spisekrog, med masser af lys og flot kig til haven.
Stort forældresoveværelse, samt godt børne/gæste værelse. Rummelig stue med masser af lys, her er både varmepumpe og brændeovn placeret. Fra stuen udgang til skønneste udestue, som kan bruges så snart den mindste sol titter frem, her bliver lynhurtigt varmt, og i den varme periode kan det stor dørparti åbnes.
Derudover garage med stort depotrum, der relativt nemt kan opgraderes til ekstra sommer værelse, har tidligere været benyttet som sådan.
Grunden er et kapitel for sig selv, her er virkelig kælet for alle detaljer, sælger har plantet ny hæk hele vejen rundt, fældet en masse træer, og efterfølgende plantet til så det hele nu fremtræder fuldstændig harmonisk.
En sand perle som bare skal opleves.
Er du tilflytter og ønsker du yderligere oplysninger omkring området?
Så scroll ned og udforsk nabolaget, her kan du blandt andet se hvor du finder offentlig transport, læger, skoler, institutioner, sport og fritid mm.