Går du med drømmen om at finde et sommerhus lidt ud over det sædvanlige, så kunne dette sommerhus måske være sagen. Her får du fred og ro i skønne omgivelser, et hus med mange kvadratmeter og tilmed egen afdeling til teenageren eller au pair. Når du ankommer til ejendommen, kan du parkere bilen og gå direkte ind i den solrige gårdhave, hvor muligheden for hyggelige stunder straks vil strømme frem i tankerne. Går du rundt om huset, vil du opleve en skøn træterrasse, hvor skønne måltider med familie og venner vil kunne nydes. Haven byder på store træer og frodige buske, men der er alligevel plads til den grønne græsplæne, hvor rammerne for hyggelige lege med børnene er optimale.
Selve huset er gennemgribende renoveret, hvilket gør at du får et totalt indflytningsklart sommerhus fra dag et af. Huset er indrettet med tre gode værelser, hvor du fra det ene har adgang til eget badeværelse. Yderligere finder du et andet badeværelse med brusebad lige over for de to andre værelser. Husets køkken er i åben forbindelse med den skønne og rummelige stue, hvilket gør det optimalt at være sammen med familien, mens maden tilberedes. Efter middagen, kan du enten gå ud i haven eller drikke aftenkaffen i den lyse udestue.
Som tidligere nævnt, er der yderligere et værelse samt badeværelse i en separat afdeling, hvilket kunne bruges til teenageren eller au pair.
Yderligere kan det nævnes, at ejendommen i mange år har dannet den perfekte ramme for ophold i Danmark, mens sælger var udstationeret. Her er der plads nok til familie og venner, samt store familiebegivenheder.
Med denne skønne ejendom og den fredfyldte grund kan man næsten fristes til at glemme aktiverne omkring. Men det ville være synd. Cykler I gennem det store skovområde, når I nemlig nogle af landets bedste badestrande og går turen den modsatte retning, kommer I ned til Arresø, der byder på et mindst lige så dragende landskab med sjældne fugle og mulighed for en kajaktur på søen.
Skulle denne introduktion have vækket din interesse, så viser vi dig rigtig gerne ejendommen frem på tætteste hold. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Vil du vide mere om Halsnæs Kommune, kan du benytte følgende links: Oplev Halsnæs
klik her for at se linket og Vi elsker Halsnæs
klik her for at se linket