Klik her for at se vejledende salgsbrochureKlik her for at se ØkonomioversigtSpændende nyt projekt i Holbæk - et moderne seniorbofællesskab
Nøgleordet for Jernalderen er det aktive tilvalg af fællesskab med sine naboer, som man kan møde på de overdådige fællesarealer. Bofællesskabet består af 71 veldisponerede andelslejligheder, hvor alle boligerne har enten en terrasse/have eller altan. Byggeriet er arkitekttegnet og tager afsæt i områdets historie, hvor der i mange år har været drevet jernstøberi og derfor er byggeriet markeret med en markant hjørnebygning i cortenstål. Adgangen til bygningen sker via hovedindgangen med et stort loungeområde med en grøn oase åbent i 3. sals højde, postområde, toilet med forrum, hovedelevatoren, hovedtrappen, caféområdet med tilhørende thekøkken, grønt haveanlæg med adgang til åben parkeringshave i kælderen. Fællesarealerne har endnu mere at byde på til de kommende beboere: På 1. sal er indrettet fitnessrum med glasvægge, så man har udsyn til caféen og loungen, ligesom der er sauna og baderum. På 2. sal er der indrettet 4 gæsteværelser med eget bad og toilet samt et møderum og på 3. sal finder du et stort fælleslokale med tilhørende køkken og toiletter. Fra fælleslokalet er der udgang til stor vestvendt tagterrasse, hvorfra man kan nyde udsigten over området. Endelig er der mulighed for at tage ophold på den sydvendte tagterrasse, hvor der er placeret 2 væksthuse. Der er i alt 886 m² spændende og flotte fællesarealer, der bliver rammen om det perfekte seniorbofællesskab.
Beliggenheden:
Beliggenheden er perfekt - tæt på det hele i Holbæk - et "stenkast" fra fjorden, nær centrum, Sportsbyen, havnen med badestrand samt skoven og stationen. I gåafstand finder du Slotscentret med Kvickly samt Holbæks hyggelige hovedgade, hvor du kan gå i en af de mange specialbutikker.
Vedligeholdelse:
Andelsboligforeningen sørger for vedligeholdelse af bygningen, så der er masser af tid til at benytte de mange fællesfaciliteter sammen med de øvrige andelshavere.
Boligernes indretning:
Ved indretningen af boligen har arkitekten lagt vægt på godt lysindfald i boligen samt en moderne og funktionel planløsning. Boligen har gulvvarme i alle rum, lyst køkken og et velindrettet badeværelse med kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
P-pladser:
58 af boligerne har mulighed for leje af parkeringsplads i kælderen for 500 kr. pr. måned.