Klik her for at se brochureKlik her for at se prislisteHar du en drøm om, at bygge dit helt eget drømmehus - Helt ny og spændende udstykningen udbydes nu centralt i Regstrup
Udstykningens 1. etape omfatter 13 parcelhusgrunde fra 791 - 1.067 m². Grundene sælges byggemodnede og der er betalt tilslutningsbidrag til kloak, vand og el. Se lokalplan nr. 14.04 for nærmere specifikke vilkår og bestemmelser for bebyggelsen. (Grundene udstykkes fra matriklen Røglevej 2, 4420 Regstrup).
De attraktive byggegrunde er beliggende i et fredeligt og trygt nybyggerkvarter med grønne områder og gode stisystemer der leder både børn og voksne sikket rundt i byen. Grundene er en del af en større udstykning, som anlægges med respekt for den eksisterende natur og med store grønne arealer. På grundene i Regstrup kan du bygge dit personlige drømmehus, hvor du og din familie kan bo trygt og godt i et fantastisk nærmiljø.
Regstrup er en hyggelig stationsby i udvikling og har alt, hvad man har brug for i hverdagen som bl.a. supermarked, masser af daginstitutionstilbud, ny renoveret skole til 9. kl, et rigt idræts- og foreningsliv, sportshal, lægehus, DSB station på Nordvestbanen mellem København og Kalundborg. Togturen fra den lokale station til Holbæk Station tager kun lidt over fem minutter, og med bil kan en tur til Roskilde klares på en halv time og turen til København på kun 45 min. Holbæks nye Sportsby, som efter planen er færdig bygget i efteråret 2018 ligger kun 5 km. fra ejendommen. . Alt hvad der skal til for at få en by til at fungere og alt sammen indenfor 5 min.
I Regstrup kan du altså klare alle de daglige indkøb, eller alternativt kan du stoppe i Holbæk Megacenter på vejen hjem. Yderligere er der kun ca. 10 min. kørsel til Holbæk centrum med cafémiljø og et væld af specialbutikker. Holbæk har endvidere et særdeles hyggeligt havnemiljø ved Orø-færgen og et spændende kulturliv med aktivt teater og biograf mv samt et hav af forskellige idrætsfaciliteter.
Den aktive børnefamilie vil i høj grad kunne få opfyldt ønsket om at bo mellem land og by, hvor transport, natur, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder er optimale.