Vurdering

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Din browser understøttes desværre ikke

Vi kan derfor ikke garantere, at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt.

Tjek her for at se og hente de nyeste browser versioner
  • plantegning
  • video
  • video
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • boligpresentationsbillede
  • 360 thumbnail billede
  • 360 thumbnail billede
  • 360 thumbnail billede
Se billeder , plantegning m.m.

Matthæusgade 48B, 2. 217.
1666 København V

Type Ejerlejlighed
Udbudsform Salg
Boligareal 70 m²
Kontant 2.445.000
Ejerudgift pr.md. 2.215

STOR VESTVENDT ALTAN, FLOT STAND, ELEVATOR.

LEJLIGHED: Nydelig lejlighed på 70 m2, lige til at flytte ind i. Lejligheden er renoveret og med lækker vestvendt altan. Her er godt fordelingsentré, med plads til jakker og sko samt stort indbygget skab. Køkken er renoveret i pæne hvide elementer med god skabsplads og opvaskemaskine. Det ligger i åben forbindelse til den lyse stue, hvor der er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Skal lejligheden deles, kan der etableres væg mellem køkken og stue. Fra stuen har man adgang til den dejlige sydvestvendte altan, hvor mange solrig timer kan nydes. Badeværelset som ligeledes renoveret, har en god størrelse med sep. brus, unidrain, vaskemaskine, gulvvarme og væghængt toilet. Til sidst har man rummeligt soveværelse mod det stille indgangsparti.

EJENDOM: Denne ejendom er opført i 1970 og byder på meget lyse lejligheder, da stuerne ligger mod sydvest. Ydermere byder den på lave fællesudgifter, fjernvarme, elevator, dørtelefon, termoruder, cykelkælder, gårdhave og stor tagterrasse hvor ejendommens beboere hygger sig med grillaftener hele sommeren. Mod betaling er der mulighed for parkering i underjordisk parkeringsanlæg, træningscenter og Netto ligger i grundplan.

OMRÅDE: Bo i smørhullet i et af Københavns mest attraktive områder. Her er du tæt på indkøb, cafeer, grønne områder og kulturelt liv. Indkøb kan klares lige nede foran ejendommen i Super Brugsen, Føtex eller Netto. Ydermere er der fitness center lige om hjørnet. Vesterbro er et af de mest populære områder i København og et af de mest søgte område i hele Danmark. Miljøet og området skal opleves. Du er nabo til spillestedet Vega, Enghave Parken, Sønder Boulevard, Søndermarken, Frederiksberg have, Enghave Plads, Istedgade og Vesterbrogade. Her er trendy tøjforretninger, lækre spisesteder og hyggelige cafeer. Københavns Universitet og CBS nås hurtigt på cykel. Kommende metro på Enghave Plads.

Matthæusgade 48B, 2. 217.
1666 København V

Type Ejerlejlighed
Udbudsform Salg
Boligareal 70 m²
Kontant 2.445.000
Ejerudgift pr.md. 2.215
Sagsnummer 272ECB02190
Byggeår 1970 / 1992
Energimærke D
Rum 2
Boligareal 70 m²
Vægtet areal 70 m²
Liggetid 16
Standard finansiering
Udbetaling 125.000
Brt./Nt. ekskl. ejerudg. 10.514 / 9.128

Boligen ligger i Vesterbro og Carlsberg byen. I dette nabolag finder du blandt andet 31 vuggestuer og 1.975 virksomheder.

Vil du vide endnu mere om nabolaget og de mennesker, der bor der?

Udforsk nabolaget

København Kommune i tal

  • Indbyggere
    611.822
  • Skoler
    123
  • Borgmester
    Frank Jensen
  • Solskinstimer
    1.793 pr. år
  • Grundskyld
    34‰
  • Skatteprocent
    23,8%
  • Kirkeskat
    0,8%
  • Børnehaver
    430
Sælger siger

Derfor flyttede vi hertil

Lejligheden var først og fremmest uden tvivl det sted på Vesterbro, hvor vi kunne få mest for pengene set i forhold til kvadratmeter og stand. Lejlighedens indre udtryk opvejer helt sikkert det ydre mere trivielle betonbyggeri. Derudover er ejendommen funktionel, da vi både har elevator og parkeringskælder i ejendommen, hvorfor det både er nemt for os og vores gæster at finde en parkeringsplads. Selve lejligheden er perfekt indrettet, da vi var på udkig efter en lejlighed med samtalekøkken, hvor alle kvadratmetre udnyttes bedst muligt, og hvor det er muligt at have gæster og lave mad samtidig. Køkkenet har alt, hvad man skal bruge, og de integrerede køkkenelementer faldt lige i vores smag. Ej at forglemme den store fantastiske altan, som vi har nydt mange solrige timer på, og som man heller ikke må glemme er meget brugbar til at tørre sit vasketøj. Badeværelset har vi fået renoveret i en enkel stil, men alligevel med lidt spil henset til valg af fliser. Det har en perfekt størrelse, da det ikke tager for mange kvadratmeter, men der er alligevel plads til en seperat bruseniche og vaskemaskine uden at det kommer til at virke klemt. Entre og gangareal byder på en uundværlig og rummelig opbevaringsplads i form af blandt andet indbyggede skabe. Til sidst, men ikke mindst, er vi også en af de få ejerforeninger, der har en stor fælles tagterrasse, som er oplagt til sommerens grillfester og nytårsaftener.

Sådan er kvarteret

Vesterbro er - hvis du spørger os - det mest attraktive sted at bo i København. Du bor kun en spytklat fra Hovedbanen og Rådhuspladsen, men alligevel i et helt andet mere lokalt kvarter med små hyggelige spisesteder, fancy restauranter, afslappede værtshuse, hippe barer, ekstremt godt udvalg af take-away fra hele verden, små specialbutikker med kunst og tøj samt dejlige naturomgivelser, hvor man kan gå en smuk tur i Frederiksberg Have eller Søndermarken. Kvarteret oser af mangfoldighed, hvilket nok skyldes det gamle arbejderkvarter, som i den grad er blomstret de seneste år.

Det viser vi vores gæster

Udover de mange gode restauranter, butikker og lignende tager vi ofte gæster med til Carlsbergs historiske og smukke bygninger, hvor det også er muligt at komme indenfor. Gåturen i Frederiksberg Have skal heller ikke undervurderes, som kan nydes i forskellige omgivelser på de forskellige årstider. Derudover er det nemt og hurtigt at gå til indre by, hvorfor alle Københavns populære attraktioner er inden for rækkevidde. Stueetagen er blevet opkøbt af en stor hotelkæde, som står færdigt i 2020 (byggeriet foregår kun i dagtimerne og byggestøj på specifikke dage varsles i forvejen), hvilket er en oplagt mulighed for overnattende gæster. Hotellet får en seperat indgang, hvorfor det kun er muligt for beboere at få adgang til centeret sent om aftenen og natten. Derudover vil hotellet booste ejerforeningens økonomi, da det har indvilliget i at betale flere af fællesudgifterne, hvorfor der er god sandsynlighed for, at ejendommens og dermed de enkelte lejligheders værdi vil stige på grund af muligheden for at renovere og vedligeholde bygningens udvendige faciliteter.

Her handler vi

Vi er så priviligerede ikke at skulle uden for en dør, når vi skal handle, hvilket er særlig fordelagtigt i regn, sne og slud. Når vi forlader vores opgangsdør i centeret er både Netto og Føtex Food lige for næsen af os, hvilket er to rigtig gode butikker. Hvis det ikke er nok, findes Super Brugsen 20 m længere nede ad gaden og inden for en radius af 500 m findes også Fakta, Aldi, Irma, Føtex og Lidl. Derudover er der et væld af specialbutikker både med food og non-food, f.eks. 7-eleven, Lagkagehuset, Matas og Normal, inden for kort gåafstand.

Her slapper vi af

I vores lejlighed, hvor der heldigvis er ro fra Enghavevejens trafik og støj på grund af den foranliggende bygning, der ligger et godt stykke fra vores. Ud for soveværelset er der en stille have og gårdmiljø, hvorfor der aldrig er problemer med fulde folk, trafikstøj og udrykning, der vækker en om natten. Derudover er altanen fantastisk at slappe af på om sommeren, men kan også sagtens nydes en forårs- eller efterårsdag med et tæppe og en bog.

Hvorfor flytter vi herfra

Vi flytter til Jylland på grund af arbejde, hvorfor vi desværre må sige farvel til vores fantastiske Vesterbro-lejlighed, som vi ellers havde håbet på at skulle beholde i mange år endnu.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne bolig? Send en besked til os.

Christian Bredo

Christian Bredo
Daglig leder - Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 3255 1444

danbolig Vesterbro - Holm & Hauberg
Istedgade 132
1650 København V

Ryst for at se lignende boliger

Ryst for at se lignende boliger

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Er din bolig steget i værdi? Få svaret til Vurderingsweekend d. 2.-3. marts.