Som den nye ejer af denne unikke villalejlighed får du udover en perfekt central beliggenhed i "Den Røde By" også en pragtfuld, velholdt og super charmerende villalejlighed i en velholdt ejendom.
Beliggenheden er noget af det bedste man kan få i Valby. Her kommer du til at bo inde i "Den Røde By' som for de fleste Valby borgere er et synonym med sammenhold, nærmiljø, børnevenlige omgivelser og central beliggenhed. Du er ligeledes tæt på alle hverdagens nødvendigheder, herunder indkøb, caféer, skoler, institutioner, skoler, træningsfaciliteter m.m. Cykelafstanden til indre Kbh. K er ca. 15 min - whats not to like !
Boligen byder på 113 kvm. som er godt disponeret på entré, 3 værelser, stort flot badeværelse, opholdsstue med direkte udgang til haven og endelig husets hjerte som byder på et helt fantastik stort rum, som har det lækre og super charmerende specialdesignet køkken i den ene ende (også med udgang til haven) og den hyggelige spisestue i den anden ende. Fra husets hjerte er der direkte adgang til stue, adskilt af glasdøre som sikre det gode lys samt en god sammenhørighed mellem rummene. Der fælles vaskerum i kælderen.
Udearealerne er helt fantastiske og super charmerende med en lille hyggelig stenbelagt gårdhave lignende terrasse (mod baghaven) som kan tilgås fra det store åbne køkkenalrum. Derudover er der have langes husets sydvendte facade og ligeledes foran huset, hvor der er en dejlig syd-vest vendt terrasse. Her får du virkelig en villalejlighed, som lige kan lidt mere på alle fronter.
Ejendommen fremstår i god stand og er løbende blevet godt velholdt, således at der ikke er nogle store projekter lige for døren. Af nyere forbedringer kan bl.a. nævnes: Facaden blev renoveret i 2012, Forår 2012: Altan + trappe mod nordøst, op til 1. sal Forår 2013: Opgravning og ny belægning i indgangsparti, samt rundt om skur. Forår 2015: Nye gulve (og nye strøer) + 300 mm isolering under gulvene i det oprindelige hus, samt nyt køkken og ny el i både køkken og begge stue.Efterår 2015: 200 mm isolering af skuret på alle ydervægge, samt taget + nyt tag + varme og ventilation. Løbende renovering af badeværelset, senest ny gulvbelægning med produktet Conteco (meget slidstærkt, indfarvet beton)
Nedenfor kan du læse lidt om sælgers syn på området:
Vi har boet i huset i 7,5 år nu og har haft en fantastisk tid. Fra første dag følte vi os hjemme her, både i huset og i kvarteret.~
Det er et livligt kvarter fyldt med børnefamilier, og noget af det, vi virkelig har sat pris på er, at her hilser man stadig på hinanden, stimler sammen om den varme kakao i vinterkulden og holder fastelavn for ungerne, vejfest om sommeren. Der er tilmed mulighed for fællesspisning i kirken hver søndag, hvis man gerne vil komme sine naboer mere ved.~~
Noget af det bedste er at cykle hjem en forårsaften, og alleen står i blomst, og så sætte sig ud i haven i den sidste aftensol og komme helt ned i gear. I det hele taget har vi taget haven meget mere til os end vi havde forventet. Fordi den følger solens gang, er der altid et godt spot. Især i sommerhalvåret, hvor vi altid som det første slår dørene op og får morgensolen ind i køkkenet. Men også de andre årstider er skønne i haven, bål om efteråret, hjemmelavet gløgg med naboerne i julen, blomsterne og bladene, der kommer frem i foråret.~
Både huset og selve Valby har gennemgået store forandringer i den tid, vi har boet der. Det er rart og praktisk at have det hele samlet i Spinderiet, men det er de hyggelige cafeer, den gode vinbar og de mange lækre restauranter, der efterhånden er skudt op, der gør at Valby ikke er en kedelig forstad, men en del af det pulserende københavnske byliv.~
Men Valby har også forstadens ro og nærhed, og vi har været så glade for at lade vores drenge vokse op her. De kan færdes trygt og sikkert, både når de skal i skole, til sport eller over til vennerne.~
Den hyggelige Valby Kino er stablet på benene og drevet af frivillige kræfter, og rammer i virkeligheden meget fint den ånd, der hersker i bydelen.
Vi kommer til savne vores skønne hus, vores fantastiske naboer og hyggelige Valby - men vi glæder os også til nye eventyr.~