For nogle, er det den lette hverdag få skridt fra indkøb, gågaden og det pulserende liv på vores smukke havneområde - for andre, er det den smukke udsigt over Lemvig sø, og de lige så smukke bakker ved "sø dalen" med dets græsende kvæg, som gør at området hører til blandt de mest attraktive i Lemvig by - hvilken årsag der tiltaler dig, er op til dig, for her får du begge dele!
Den særdeles velanlagte grund på i alt 454kvm. er let at vedligeholde og rummer det meste - vi kan blandt andet fremhæve en grillterrasse, mod aftensolen i vest og en misundelsesværdig terrasse mod morgensolen og den fantastiske udsigt over naturen og fuglelivet ved søen mod øst, sidst er der selvfølgelig også græsareal, mod ejendommens egen parkeringsplads, i bunden af grunden.
"Søvang" blev oprindeligt opført i 1925, som klassisk murermestervilla. Nuværende ejer købte det i 2010 og siden er der foretaget to større renoveringer - én, i 2010, hvor taget og vinduerne blev skiftet samtidig med det smukke HTH køkken blev sat op, her blev der også lavet ny VVS, afløb og gulvvarme - og endnu én i 2012 hvor førstesalen blev total nyopført, med mange gode detaljer som smuk spotbelysning, synlige bjælker, plankegulv og kviste mod søen. Gennem begge ombygninger er der lagt en særlig vægt på håndværksmæssig finish, maximal isolering og sidst blev huset afsluttet med en smuk pudset facade samtidig med en hulmursisolering.
Indretningen er via bryggerset, hvorfra der findes et lyst badeværelse med kar og brus samt adgang til "husets hjerte", køkkenet, som er i lys og romantisk stil, godt krydret med fede ovenlysvinduer og mørkt praktisk klinegulv. Køkkenet er i åben forbindelse med spisestuen, hvorfra der er smuk sø udsigt, videre findes hyggestue med udgang til terrasse. Sidst i stueplanet findes entré med gæstetoilet og opgang til 1. sal, hvor du fra trapperne med det samme kan se at der er "kælet for detaljerne" her finder du et repos, et godt værelse og et stort soveværelse.
Huset her har muligheder, vil du sove i stueplan, så kan du lave et soveværelse mod søen - men ellers vil vi påstå at du kan flytte direkte ind og nyde livet ved søen, i byen - tør du at vente??