Derfor flyttede vi hertil
Ønskede at være en del af et lokalsamfund og være en aktiv børnefamilie. Det holdt stik - her er masser af foreningsliv og meget engagerede mennesker. Vi ville samtidig gerne have et stort hus med plads til det gode liv og mange gæster - her er plads til livets fester og alle former for hobby i den tilstødende hal.
Sådan er kvarteret
Stille og roligt - både unge, gamle og dem midt imellem. Hvert år har vi "Ladefest" - en slags vejfest for beboere på vejen. Folk er venlige og hjælpsomme.
Det viser vi vores gæster
Spejdergrunden med bålhus og shelters til fri afbenyttelse eller ungerne kan gå til FDF på toften ca. 100 m nede ad vejen. Vi går meget i området - fx. Banestien, der løber fra Horsens til Odder - man kan køre til Hundslund og sætte en bil og derefter gå 9,5 km helt hjem. Eller man kan gå "Mosen Rundt" - en tur på ca. 4-5 km. ad grusveje og stier. Om sommeren føles det som at være på sommerferie herude. Man kan cykle eller gå ned til Ørting Handelsplads og handle daglige indkøb, brød, blomster eller hente pakker. En tur til Alrø og surfe eller kajakke eller Hou Havn som vores egen båd også ligger i, er bestemt et besøg værd. Og ellers er der jo gåture på strande og i skove i hele Odder Kommune. Har man lyst, kan man tage en færge til Tunø eller Samsø og bruge en dag på en af de skønne Kattegatøer.
Her handler vi
Ørting Handelsplads eller en af de mange dagligvarebutikker i Odder. Kvickly Odder bruger vi mest, da man samtidig støtter lokalt og den har det største udvalg af specialvarer.
Her slapper vi af
I vores haves mange oaser, hvor man kan sidde helt uforstyrret. Eller ved stranden, på havet eller i skoven. Der er mange muligheder i området her.
Hvorfor flytter vi herfra
Vil prøve kræfter med at bygge nyt hus.