Derfor flyttede vi hertil
Vi faldt for huset pga. de mange muligheder både ud og inde. Vi har plads til vores musikudstyr og masser af plads til leg, gæster og fester. Derudover er beliggenheden perfekt for os. Vi har udsigt til heste, marker og land, men samtidig kan vi gå op til butikkerne i Assentoft på 10 min., cykle til skole/børnehave/hallen på 10 min., vi har 10 min. kørsel til Randers C, Storcentret og motorvejen og 25 min. til arbejdet i Skejby.
Sådan er kvarteret
Her er meget stille og roligt. Vi nyder godt af ridecentret 50 meter oppe ad vejen, når de græssende heste kigger ind over hækken. Den primære trafik på vores lille vej er folk på gå-, cykel- og ridetur.
Det viser vi vores gæster
Næsten alle gæster drages mod den gode udsigt og hestene lige udenfor hækken.
Vi har så meget plads og mange muligheder her på ejendommen, så det er nemt at have gæster. Om sommeren er det oplagt at være på den store terrasse, men ellers er vi i stuen, hvor der er også er stor spiseplads. Multirummet har selvfølgelig også været brugt, når vi har holdt store fester.
Her handler vi
Til daglig kan vi klare alle indkøb i Assentoft med Netto, Super Brugsen, slagteren, apoteket og take-out mad. Det er nemt at smutte i storcentret/område omkring centret, hvor vi kan få alt, men hvis vi skal shoppe og hygge os foretrækker vi gågaderne i Randers C eller smutter til Aarhus.
Her slapper vi af
Vi går og cykler ofte på ture i området - både ud mod landet og op i byen. Vi er også glade for marinaen i Uggelhuse små 10 minutters kørsel væk. Vi er også glade for at have Randers C tæt på, når der skal ske lidt mere i fritiden.
Om sommeren nyder vi den store terrassen mod syd med masser af læ og masser af sol hele dagen og det er trygt for både børn og voksne, at børnene har masser af plads til leg på den indhegnede del af grunden.
Hvorfor flytter vi herfra
Vi drømmer om at bygge nyt og komme tættere på vores forældre/bedsteforældre. Vi kommer dog til at savne at have så god plads og den fantastiske beliggenhed mellem by og land.