0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

20. sep. 2015

5 must haves til den modne boligkøber

Læs her om de mest populære kriterier til den nye bolig for det modne køberpublikum uden hjemmeboende børn.

Foto: danbolig

Foto: danbolig

Når valget om at flytte til en ny bolig, der opfylder ens behov som modent medlem af arbejdsmarkedet eller pensionist, er det ikke hvad som helst, målgruppen foretrækker. Ifølge mæglerkæden danbolig er nedenstående kriterier et must, hvis man skal få en god hverdag som moden boligkøber:

Beliggenhed

Det tager tid at opbygge netværk. En ny bolig kan derfor med fordel ligge i nærheden af, hvor man tidligere har boet. Det giver mange en tryghed og ikke mindst en nemmere start.

Minimal vedligeholdelse

Det er tid til at nyde. En nyere, funktionel bolig er derfor en oplagt løsning. I stedet for egen have, kan grønne fællesarealer være at foretrække. Her har man glæde af det grønne, hvor man er mange om vedligeholdelsen.

Rummelig stue

Muligheden for at invitere børn og børnebørn hjem skal være tilstede. Det er derfor vigtigere med en funktionel og rummelig stue frem for et stort soveværelse. I det hele taget skal der kun være de værelser, man har brug for: Stue, soveværelse og måske et arbejdsværelse, hvor et barnebarn også kan overnatte.

Altan

Mange har været vant til have, og derfor bliver udelivet fra en altan vigtig. Mange vil fortsat gerne invitere vennepar og familiemedlemmer ”uden for at spise”. Derfor må altanen gerne være dyb, så man kan sidde flere på den.

Elevator

Med en elevator er det muligt at vælge en lejlighed i højden og få glæde af en udsigt, selv om man skulle få et bevægelseshandicap.

Kilde: danbolig

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig