0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

23. apr. 2015

danbolig vinder pris ved Danish Internet Awards

Mæglerkæden danbolig høster stor hæder ved Danish Internet Awards 2015 for deres brugervenlige hjemmeside.

danbolig vinder pris for deres nye hjemmeside ved stort awardshow.

danbolig vinder pris for deres nye hjemmeside ved stort awardshow.

Den danske internetbranche har netop hyldet de bedste digitale løsninger ved Danish Internet Awards 2015, hvor danboligs hjemmeside var nomineret i hele to kategorier.

Mæglerkæden lancerede sidste år deres nye hjemmeside med nyt design og øget brugervenlighed, der gør det nemt at søge bolig på mobil, tablet og computer.

”Vi har arbejdet hårdt på at gøre vores hjemmeside så brugervenlig som mulig, og derfor er vi utrolig stolte over nomineringerne,” siger kommerciel chef Anne Mette Koch fra danbolig.

Maersk og Tuborg

Med mere end en million besøgende hver måned, hvor mere end halvdelen søger bolig fra mobil og tablet, har danbolig fokuseret benhårdt på brugervenligheden.

Det var netop designet og brugervenligheden, der på computersprog hedder Responsive Design og UX, som danbolig var nomineret for. 

Blandt de øvrige nominerende var hjemmesider fra store spillere som Maersk og Tuborg. Med så dygtige modstandere havde danbolig derfor ikke forberedt nogen takketale til det store awardshow.

”Jeg kan roligt indrømme, at vi ikke havde regnet med at vinde. Da vores navn blev råbt op på scenen, skulle vi lige knibe os selv i armen,” siger Anne Mette Koch og fortæller, at de vandt i kategorien Responsive Design.

I alt blev 27 priser uddelt blandt mere end 100 nominerende projekter.  

Brugervenlighed når nye højder

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med web- og dialogbureauet Magnetix, som også er meget stolte over det faglige skulderklap.

”Som den eneste af de store mæglerkæder har danbolig valgt at optimere løsningen til at kunne håndtere brugernes krav anno 2015 i forhold til tilgængelighed på alle platforme. I sidste ende handler det netop om kunderne, og om at gøre det meget nemmere at være på boligmarkedet,” siger Rikke Clausen, der er partner og director i Magnetix.

Hun tilføjer, at det ikke er første gang, at danboligs hjemmeside høster hæder. Sidste år blev danbolig.dk kåret som EPiServer website of the year 2014.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig