0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

06. jul. 2015

Mange singler vender tilbage til parcelhuset

Efter en skilsmisse vælger mange at vende tilbage til villakvarteret som singler. En af dem er Iben Jars.

Mange singleforældre vælger at købe en ejerbolig tæt på deres tidligere bolig, så børnene ikke skal væk fra venner og skole. Foto: danbolig

Mange singleforældre vælger at købe en ejerbolig tæt på deres tidligere bolig, så børnene ikke skal væk fra venner og skole. Foto: danbolig

Iben Jars er på mange måder indbegrebet af de stadig flere singler, der lever et aktivt liv blandt mange mennesker, men som er alene om at betale afdragene på huslånet.

Da Iben Jars blev skilt, flyttede hun midlertidig fra sin villa til en lejebolig. Men lige så snart villaen var solgt, og hun vidste, hvordan den fremtidige økonomi så ud, flyttede hun tilbage til villakvarteret i Hvidovre, hvor børnene var vokset op og gik i skole. Et rækkehus blev løsningen.

”Det var helt logisk. Jeg kan godt lide at eje ting og vide, at det, jeg har, ikke bare mister sin værdi, efter jeg har købt det. Derfor har jeg ikke været i tvivl om, at jeg ville tilbage i en ejerbolig,” fortæller Iben Jars.

Hun havde selv lagt budget og havde overblik over udgifterne, da hun gik til banken for at få regnet ud, hvad hun kunne sidde for. Mellem 2 og 2,5 millioner kroner kunne hun købe for, og det kunne lige præcis blive til et rækkehus.

”Det var vigtig for mig at fortsætte i det miljø, som er hele verden for mine børn. Og så var det vigtigt for mig personligt at få en lille have og et hus, jeg kunne overskue og overkomme alene,” fortæller Iben Jars.

Faktaboks: Typiske singleboliger

En single har typisk mellem en million og 2,5 millioner kroner at købe bolig for. Valget vil ofte falde på en af følgende boligløsninger:

  • Mindre rækkehus i nærheden af centrum og tidligere bolig, så eventuelle børn kan blive i nærområdet.
  • Ideélanpart/tofamiliehus, hvor man er to ejere af ejendommen med brugsret til hver sin lejlighed. Som ejere skal man være opmærksom på, at da man er fælles om den ydre vedligeholdelse som for eksempel have og tag, er det vigtigt, man har en fælles tilgang til at holde ejendommen.
  • Istandsat lejlighed – gerne med altan – der har minimal vedligeholdelse.
  • Tvillingehus, så husejeridentiteten – og måske også forholdet til kvarteret – bevares. Der er dog forholdsvis få af disse huse.
  • Oldekolle/andelsboligforening, hvor man har trygheden i at være flere om at skulle dele udgifter og tage stilling til større ting, men samtidig være sig selv.

Kilde: danbolig

Bolig med muligheder

Rækkehuset er 64 kvadratmeter i grundplan, har fuld kælder med to værelser og uudnyttet første sal. For Iben Jars og hendes to teenagedrenge fungerer det fint.

”Der er muligheder i huset, så jeg kan udnytte førstesalen, hvis jeg finder sammen med en. Samtidig er det et aktiv, hvis jeg skal sælge, og netop det med omsætteligheden er af gørende for mig,” fortæller Iben Jars.

Hun har haft fordel af, at hun tidligere har handlet hus. Men at stå helt alene med det er alligevel noget andet, så her er det ekstra rart at have nogle fagpersoner med på sidelinjen.

Spørger netværk til råds

”Jeg har en god bankrådgiver, der har hjulpet mig med at se, om det hele hænger sammen. Det betyder meget, men det er ikke ham, der har rådgivet mig om mit lån. Det har en god ven, der kender mit temperament. Jeg har også haft en byggesagkyndig og min far med, da jeg skulle se på rækkehuset. Det er alene for at undgå økonomiske overraskelser på ting, jeg ikke selv har forstand på,” siger Iben Jars.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig