0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Flexbolig: Ferie, fred og frihed til det hele

06. mar. 2015

For familien Brandt er flexboligen et kinderæg. Det har indfriet deres boligdrømme både på kort og lang sigt. Og så giver det plads til udenlandsrejser.

Af Pernille Marott

Et idyllisk husmandssted på 180 m2 har det seneste år dannet rammen om familien Brandts weekender store dele af året. Familien var blandt dem, der med det samme så fordelen ved flexboligen og slog til, mens priserne var i bund.

Huset blev oprindeligt udbudt til 1,5 mio. kr., og tre år senere købt af Jørgen Brandt og hans familie for 625.000 kr. Købet af det gamle husmandssted fra 1777 har de ikke fortrudt.

”Vi sidder ikke dyrere, end vi også har råd til at tage på udenlandsrejse. Og så kan vi bruge flexboligen, som det passer os. Der er fem kvarter til Falster, og huset har plads til, at min kone og jeg og vores to børn kan have venner med," siger Jørgen Brandt.  

Bolig med muligheder

”Flexordningen giver os mulighed for at vælge, om vi vil benytte huset til fritidshus eller bosætte os i det hele året. Det passer til vores familie, der ikke har haft lyst til et traditionelt sommerhus, men gerne ville finde noget med højt til loftet og skov og strand,” fortæller Jørgen Brandt.

Han og familien flyttede direkte ind i huset og nyder, at det kan bruges året rundt.

”Vi overtog et helårshus i god stand. Den eneste investering, vi har foretaget er for 70.000 kr. vinduer, brandsikring, ny rygning på stråtaget og anden vedligeholdelse, der har hobet sig op for den forrige ejer,” fortæller Jørgen Brandt.

Eftertragtet udlejning

Han ved godt, det charmerende hus vil være eftertragtet for lejere. Men det er ikke umiddelbart målet for familien Brandt.

”Jeg kan sagtens se potentialet. Der er jo kun to timer til Berlin. Men vi kan lide, at vi kan tage af sted, når vi har lyst, og at tingene er der, når vi kommer frem,” fortæller Jørgen Brandt.

Han har til gengæld ikke afskrevet muligheden for at bruge husmandsstedet som helårsbolig, når han går på pension. Netop det giver flexboligen mulighed for.

 

Faktaboks: Fordele ved flexboligen

Flexboligordningen er en del af regeringens vækstplan og skal sikre, at huse i Danmarks yderområder bliver solgt i stedet for at forfalde. Fordelene ved flexboligen er også til at få øje på. De taler både til hoved og følelser:

  • Ifølge lovgivningen må du benytte sommerhuset alt det, du vil fra april til oktober, men i vinterhalvåret kun i kortere perioder. En flexbolig må du selv bestemme, hvor ofte du vil benytte.
  • Flexboligen har generelt en billigere kvadratmeterpris end sommerhuset.
  • En flexbolig er oftest isoleret bedre end det gængse sommerhus.
  • 90 % af alle sommerboliger ligger i et sommerhuskvarter. En flexbolig har masser af luft omkring sig, hvor skov, vand og strand ofte indgår.
  • En del flexboliger ligger i landzoner. Det betyder, at det er lettere at få byggetilladelse.
  • Flexboliger kan belånes med op til 80 %. I praksis er realkreditinstitutterne dog forbeholdne, da der i realiteten er tale om et fritidshus. På den baggrund ydes der i langt de fleste tilfælde kun 60 % realkreditbelåning.

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig