0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

12. nov. 2015

Følelserne styrer varmeregningen

Siden 2010 har Energimærket været en lovpligtig del af salgsmaterialet ved en hushandel. Mærkningen skal motivere huskøberne til at tænke miljørigtigt, men det kan være svært at følge fornuften.

Selv om varmeregningen bliver væsentlig mindre ved at købe en A-mærket bolig, spiller energimærket ikke en væsentlig rolle for mange boligkøbere. Det fortæller danboligs mæglere.

Selv om varmeregningen bliver væsentlig mindre ved at købe en A-mærket bolig, spiller energimærket ikke en væsentlig rolle for mange boligkøbere. Det fortæller danboligs mæglere.

Det er umuligt at se på en bolig uden ikke også at blive præsenteret for husets energimæssige værdi. Som var det et køleskab eller en vaskemaskine, står de velkendte energimærkebogstaver på salgsopstillingen, når et hus skal skifte hænder. Selv i annonceringen af huset skal energimærkningen fremgå, så kommende matrikelejere tilskyndes mest muligt til at gå den energirigtige vej.

Ifølge Claus Ernsø, medindehaver af danbolig i Roskilde, Rødovre og Høje Taastrup, bliver huse dog oftere købt med hjertet og maven end med hjernen.

Hjertet bestemmer huskøbet
”Energimærkningen blev lavet af den udøvende magt, Folketinget, for at få overblik over landets energitilstand. Her er det et betydningsfuldt redskab. For dem der skal købe husene, oplever jeg ikke, det spiller den samme afgørende rolle, som det måske burde. Folk køber nemlig mere med følelserne end med fornuften,” siger Claus Ernsø og forklarer.

”Køberne kan se på et A-mærket hus og fornuftmæssigt vide, at det er et rigtig godt køb. Men ser de et F-mærket hus efterfølgende og bliver sjask-hamrende forelsket i byggestilen, vælger de det,” siger Claus Ernsø.

Det handler om, at et hus for manges vedkommende bliver besjælet og personliggjort på et plan, som ikke er tilfældet med andre investeringer.

”Selv om husene er mærket efter samme princip som hårde hvidevarer, er det nogle andre ting, der er på spil ved et huskøb. En køber slår til, når han føler sig hjemme i huset og fornemmer, at han vil trives der. Derfor ser købere ofte bort fra de løbende udgifter, og lader sig forblænde af førstehåndsindtrykket og en fremkommelig købspris,” forklarer Claus Ernsø.

I de fleste tilfælde kan det dog rigtig godt svare sig at være lidt mindre emotionel og se på husets samlede økonomi, før købsaftalen bliver skrevet under.

Energirigtige huse koster mest

Tal fra boligsiden.dk viser, at et energivenligt hus udbydes til væsentligt mere end et mere normalt eller energislugende et af slagsen. Det er ikke overraskende, eftersom energimærket har stor betydning for, hvor mange penge boligejerne skal sætte af på budgettet til både varme- og vedligeholdelsesregning.

”Konkret viser tallene, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter på landsplan koster godt 2,5 millioner kroner, hvis der står A eller B på energimærket, men blot 1,4 millioner kroner, hvis der står F eller G. Prisforskellen skyldes selvfølgelig ikke kun energimærket og den deraf afledte varme- og vedligeholdelsesregning, men også forhold som blandt andet byggeår, moderniseringsgrad og planløsning. Der er nemlig en tendens til, at de huse, der har et dårligt energimærke, også er ældre, ikke er nær så vedligeholdte og har en planløsning, der ikke er så moderne og funktionel, som huse med bedre energimærke,” forklarer boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Hun anfører samtidig, at den lokale prisudvikling har indflydelse på de variable omkostninger, som varmeregningen er en del af.

Stort prisspænd på Sjælland

Prisudviklingen har været meget uensartet på boligmarkedet de senere år. Mens der kun er 370.000 kroner i prisforskel på et A/B-mærket og F/G-mærket hus i Københavns Omegn, er forskellen større i det øvrige Sjælland. I Nordsjælland ligger prisforskellen på 820.000 kroner, mens den i Vest- og Sydsjælland ligger på 1.120.000 kroner. Det er udbud og efterspørgsel, der er afgørende.

”De geografiske forskelle kan forklares med, at man for eksempel har langt mere nyere byggeri i Københavns Omegn end tilfældet er nord for København. Her findes derimod en del bevaringsværdige huse, der er lagt mange penge i, men hvor energimærket aldrig kommer særligt højt op. For køber kan det derfor være svært at skrabe sammen til en arkitektonisk gentoftevilla, mens et nyere energirigtigt hus i Københavns omegn omvendt er til at få fingrene i,” forklarer Lise Nytoft Bergmann.

A-huse billigst i længden

”I Københavns Omegn er et gennemsnitligt A/B-mærket hus på 140 kvadratmeter i 2015 for eksempel blevet solgt for 3.560.000 kroner, mens et tilsvarende F/G-mærket hus er solgt for 3.190.000 kroner. I kreditforeningskroner betyder det, at det nye energirigtige hus vil koste 920 kroner mere om måneden efter skat eller godt 11.000 kroner om året, hvis man vælger et fastforrentet lån uden afdrag. De penge kan man hurtigt spare alene på varmeregningen,” siger boligøkonomen.

Den begrænsede prisforskel på et A/B-mærke og et F/G-mærket hus i Københavns omegn betyder, at der skal noget særligt til, før det kan betale sig for sælger at tænke i energioptimering før salg. Claus Ernsø kan tælle eksemplerne på én hånd, men der er dog tilfælde, hvor det giver mening.

Energioptimering ved salg sjældent lønsomt

El-opvarming er en dyr løsning. Der er efterhånden kun 35.000 huse tilbage med el-opvarmning, men for disse ejere giver det god mening at tænke i nye løsninger før salg.

”Jeg har oplevet, at en sælger med et el-opvarmet hus investerede i en solfanger, så huset faktisk leverede mere strøm, end det brugte. Den løsning gjorde huset til en helt anden og mere attraktiv salgsvarer. Men ellers er det begrænset, hvad det kan betale sig at gøre inden et salg,” forklarer danbolig-mægleren fra Roskilde.

 

 

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig