0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

28. sep. 2015

Salgsvurderinger får smilet frem hos boligejere

Mere end 600 boligejere fik sat pris på deres bolig, da danbolig afholdt landsdækkene Vurderingsweekend. Mange blev positivt overrasket over, hvad deres bolig er værd, siger kommerciel chef hos danbolig.


De mange positive historier om boligmarkedet giver genlyd hos boligejerne, der er blevet nysgerrige på, om deres bolig er steget i værdi.

Derfor har danbolig netop afholdt Vurderingsweekend, hvor mæglerkæden tilbød at gøre boligejerne klogere på, om opsvinget på boligmarkedet også er smittet af på deres bolig.

”Vi har oplevet en stor interesse fra boligejerne, der gerne vil have en vurdering af salgsprisen og et dybere indblik i deres lokale boligmarked,” siger Anne Mette Koch, der er kommerciel chef hos danbolig.

Hun fortæller, at danbolig på landsplan fik mere end 600 tilmeldinger til Vurderingsweekenden.

Opsparet boligbehov

De seneste tal fra Realkreditrådet bekræfter, at boligejere med salgstanker har meget at glæde sig over. 83 ud af landets 98 kommuner har således haft stigende boligpriser fra andet kvartal 2014 til andet kvartal 2015.

Men forklaringen på boligejernes interesse for at få sat pris på deres bolig, skal ikke kun findes i opsvinget på boligmarkedet.

”Interesseren skal findes i en kombination af den lave rente, tillid til fremtiden hos boligkøberne og et opsparet behov for at skifte bolig efter en periode med ro på boligmarkedet,” siger Anne Mette Koch.

Pris på mursten

Netop familier med et opsparet boligbehov var stærkt repræsenteret til danboligs vurderingsweekend.

”Mange familier har i en periode holdt tilbage med at sælge. Derfor står vi nu med en stor gruppe familier, som har behov for at flytte, fordi deres nuværende bolig ikke længere passer til deres behov,” siger hun og fortsætter:

”Men vi var også hjemme ved mange boligejere, som ikke skulle sælge nu og her, men som var nysgerrige på, om deres mursten er steget i værdi efter opsvinget på boligmarkedet,” siger hun.

Gratis salgsvurdering

Fælles for mange af boligejerne er, at en stor del af dem blev overrasket over vurderingen af salgsprisen.

”Mange blev positivt overrasket over prisen,” siger Anne Mette Koch og tilføjer:

”Hvis man ikke nåede med til Vurderingsweekend, kan man altid bestille en gratis vurdering ved sin lokale danbolig-mægler.”

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig