0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

30. aug. 2015

Studerende: Forældrekøb giver ro til studiet

Når basen er på plads, er det lettere at koncentrere sig om studiet. Det oplever CBS-studerende Josefine Riber, der sammen med sin far har overtaget en studielejlighed.

Foto: danbolig

Foto: danbolig

Josefine Riber, 23, har prøvet at bo på 6 kvadratmeter på et værelse i Hong Kong og her delt lejlighed med et mix af studerende og kinesere. Hun har også delt køkken og toilet med medstuderende under et studieophold i USA, og så har hun delt lejlighed med en dansk veninde i København. Fra 1. august blev hun lejer af fars forældrekøb på Østerbro.

”Det er så fedt at have sin egen lejlighed og kunne invitere studiegruppen hjem uden, at man kommer hjem til en masse andre mennesker eller et køkken, hvor bofæller ikke har ryddet helt op,” siger Josefine Riber.

Ejerskab giver overskud

Hun har ellers befundet sig fint med skiftende bofæller og fælleskøkken. Faktisk er hun slet ikke vant til at være helt alene, men den nye boform passer hende fint.

”Jeg kan mærke, at det giver et mentalt overskud at have sin egen faste base. Jeg har et helt andet overskud nu her inden studiestart, end jeg har haft de andre år. Jeg ser jo, hvordan facebook boomer med opslag, hvor studerende søger værelse. Det behøver jeg ikke tænke på nu. Jeg glæder mig over den ro og det overskud, jeg har fået til bare at passe mit studie og mit arbejde,” fortæller Josefine Riber.

Og netop den tankegang glæder udlejer og far, Sven Riber.

”Jeg synes, det er rart, hun får mulighed for at prioritere sit studie. Hvis vi havde haft længere tid til at finde lejligheden, havde vi sikkert fundet en, der var billigere. Men det har været et fornuftigt køb,” vurderer Sven Riber.

Uddannelse vigtigere end overskud

Sven Riber har givet 2,2 millioner kroner for den toværelses-lejlighed på Østerbro, og selv om han ingen forventninger har til at skulle tjene på investeringen, er han godt tilfreds.

”Forældrekøb er altid et tveægget sværd.  Man skal finde den rigtige lejlighed, det rigtige sted, til den rigtige pris – og for en uvis periode. Vi kunne godt have fået en lidt billigere løsning andre steder end på Østerbro,” siger Sven Riber og slutter:

”Vi kunne også have fået et billigere køb, hvis vi havde handlet i foråret. Men vi fik et pludseligt behov for bolig, der skulle tilgodese ønsker om tryghed og venner i nærmiljøet, så det blev Østerbro.”

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig