0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

19. maj. 2016

Boligsælgere skruer op for prisen

Stadig flere hussælgere forventer en højere pris for deres bolig. Det er et tegn på optimistiske boligejere, mener boligøkonom hos Nordea Kredit.

Stadig flere hussælgere forventer en højere pris for deres bolig, viser beregninger fra Nordea Kredit på baggrund af tal fra Realkreditrådet. Foto: Shutterstock/Dhoxax

Stadig flere hussælgere forventer en højere pris for deres bolig, viser beregninger fra Nordea Kredit på baggrund af tal fra Realkreditrådet. Foto: Shutterstock/Dhoxax

Når husejere skal sælge deres bolig, vælger stadig flere at sætte den til salg for en højere pris end tidligere hussælgere. Alene i marts måned i år var der stigende udbudspriser i 10 ud af landets 11 landsdele i forhold til samme tid året før.

Det viser udregninger fra Nordea Kredit på baggrund af tal fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. Ifølge Anne Mette Koch, der er kommerciel chef i danbolig a/s, kan de stigende udbudspriser skyldes to forhold: 

”Enten er boligsælgerne blevet mere optimistiske på fremtiden og sætter derfor prisen højere. Eller også er udbudspriserne steget, fordi der er solgt flere af de billige end de dyre huse, som får den gennemsnitlige pris på de tilbageværende boliger til at stige,” siger hun.

Boligmarked i fremgang

Tallene afslører ikke, hvorfor hussælgerne sætter prisen op, men når de suppleres med tal fra andre statistikker, giver det alligevel et ganske godt pejlemærke. Det forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit, som derfor har regnet på, hvor mange boliger der er solgt, og hvilken pris de er solgt for.

I 2015 steg antallet af handler med 20 procent sammenlignet med 2014. I samme periode steg de faktiske salgspriser med godt 6 procent. Det viser beregninger lavet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann tal fra Nordea Kredit på baggrund af tal Realkreditrådet

”Det er en ganske mærkbar fremgang i handelsaktiviteten på så kort tid og et tydeligt signal om, at der er kommet mere gang i boligmarkedet. Samtidig må stigningen i salgspriserne også siges at være en flot fremgang,” siger kommerciel chef Anne Mette Koch fra danbolig a/s.

Optimistiske husejere

Der tegner sig derfor et samlet billede af, at boligmarkedet er i bedring, selvom det er fra et forholdsvis lavt niveau flere steder i landet. Og det positive ved tallene er, at fremgangen ikke længere kun er forbeholdt landets største byer, men er ved at være et fænomen, mange boligejere kan nikke genkendende til.

”Mit bedste bud på spørgsmålet om, hvorvidt de stigende udbudspriser derfor skyldes nogle mere optimistiske sælgere eller nogle mådeholdne boligkøbere, der primært går efter de billigere boliger, er derfor det første. Jeg tror på, at optimismen har vundet frem blandt sælgerne, fordi udviklingen det seneste år viser, at der er god grund til det,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Konkret forventer Nordea Kredit, at boligpriserne vil stige med godt 2,5 procent i 2016, og selv om det ikke kan måle sig med resultatet fra 2015, er der stadig tale om stigning, der havner i godteposen snarere end i affaldsposen.

 

FAKTABOKS: SE UDBUDSPRISEN I DIN LANDSDEL

Tallene viser udbudsprisen pr. kvadratmeter i marts 2016. Tallet i parentes viser udviklingen i procent i forhold til marts 2015.

Hele landet: 14.340 kr. (+4%)

København by: 34.526 kr. (+9%)

Københavns omegn: 31.289 kr. (+7%)

Nordsjælland: 23.015 kr. (+4%)

Bornholm: 13.818 kr. (-3%)

Østsjælland: 20.074 kr. (+7%)

Vest- og Sydsjælland: 10.022 kr. (+4%)

Fyn: 11.859 kr. (+3%)

Sydjylland: 10.723 kr. (+2%)

Østjylland: 14.945 kr. (+3%)

Vestjylland: 9615 kr. (+3%)

Nordjylland: 10.482 kr. (+3%)

Kilde: Realkreditrådet og Nordea Kredit

 

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig