0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

15. feb. 2016

Flere boligejere vil kende prisen på boligen

Opsvinget på boligmarkedet har gjort mange nysgerrige på, om deres bolig er steget i værdi. I weekenden den 5.-6. marts inviterer danbolig derfor til landsdækkende Vurderingsweekend.

Den 5.-6. marts kan du få en gratis og uforpligtende salgsvurdering, når danbolig holder Vurderingsweekend over hele landet

Den 5.-6. marts kan du få en gratis og uforpligtende salgsvurdering, når danbolig holder Vurderingsweekend over hele landet

Stigende boligpriser, kortere salgstider og større handelsaktivitet i store dele af landet har gjort boligejerne nysgerrige på, om deres bolig er steget i værdi. Det viser en opgørelse fra danbolig, hvor markant flere boligejere har bedt om en salgsvurdering i 2015 i forhold til året før.

”Opsvinget på boligmarkedet har for alvor sat skub i lysten til at købe og sælge bolig. Vi oplever især en stor efterspørgsel fra boligejere, der gerne vil have vores vurdering af, om opsvinget også har smittet af på deres bolig,” siger Anne Mette Koch, der er kommerciel chef i danbolig.

I weekenden den 5.-6. marts tilbyder danbolig derfor at tage hjem til boligejerne over hele landet for at give et hurtigt indblik i udviklingen på det lokale boligmarked og en forventet vurdering af salgsprisen.

LÆS OGSÅ: Tilmeld dig danboligs Vurderingsweekend her

Effektiv rådgivning

En salgsvurdering består af en gratis og uforpligtende gennemgang af boligen, hvor mægleren ikke kun ser på boligens stand, men også kigger på boligens muligheder i form af konkrete og effektive råd til eventuel optimering af salgsprisen.

”Det er vigtigt for os at møde boligejerne, når de har tiden til det. Netop derfor tilbyder vi at komme forbi i weekenden for at give en kvalificeret vurdering af den enkeltes bolig – uanset om man går i salgstanker eller ej,” siger Anne Mette Koch og fortsætter:

”Vores vurderingsweekend henvender sig både til de boligejere, der gerne vil vide, hvad deres bolig vurderes til, ligesom tilbuddet også henvender sig til de boligejere, der går i mere konkrete salgstanker,” siger hun.

Faktaboks: Hvad er din bolig værd?

Den 5.-6. marts kan du få en gratis og uforpligtende salgsvurdering, når danbolig holder Vurderingsweekend over hele landet. Tilmelding kan ske på danbolig.dk/vurderingsweekend eller ved at kontakte din lokale danboligbutik.

Fart på handlerne

Initiativet med at dedikere en weekend til salgsvurderinger blev søsat sidste år, hvor hele 650 boligejere landet over bestilte en gratis salgsvurdering. Ifølge danbolig skyldes den store interesse en kombination af den lave rente, tillid til fremtiden hos boligejerne og et opsparet behov for at handle bolig.

”Sidste år var vi ude ved mange boligejere, som blev positivt overrasket over, hvor meget deres bolig er steget i værdi. Det har fået flere af dem til sælge, mens andre har brugt vurderingen til at blive bedre informeret på deres fremtidige muligheder på boligmarkedet,” siger Anne Mette Koch.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig