0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

29. apr. 2016

Mød ham med skægget fra Hammerslag

Det store fuldskæg har hurtigt gjort Christian Torp Carlsen kendt som ham med skægget fra Hammerslag, hvor han netop har haft sin TV-debut. 

Christian Torp Carlsen (th) fra danbolig er med i den seneste sæson af det populære boligprogram Hammerslag. Foto: Danmarks Radio

Christian Torp Carlsen (th) fra danbolig er med i den seneste sæson af det populære boligprogram Hammerslag. Foto: Danmarks Radio

Med sit velvoksne fuldskæg er Christian Torp Carlsen hurtigt blevet kendt som ham med skægget efter sin TV-debut i den nyeste sæson af Hammerslag.

Til daglig arbejder den 33-årige Christian Torp Carlsen hos danbolig, hvor han står for salg og vurdering af boliger. Og selv om han har mere end 10 års erfaring med at vurdere boligpriser, var det stadig en stor oplevelse at gøre det foran rullende kameraer.

”Især det at stå foran kameraet var jeg nervøs for, men det var en kæmpestor oplevelse at være ude at optage programmerne. Og der har heldigvis været mange positive kommentarer bagefter,” siger han.

LÆS OGSÅ: Se boligpriserne i din kommune

Charmeklud og fuldskæg

Christian Torp Carlsen har indtil videre været med i tre afsnit af Hammerslag, hvor han med charmekluden i brystlommen, opsmøgede bukser og rødt fuldskæg skiller sig ud fra mængden.

”I min branche er det ikke så typisk med et stort skæg, så inden jeg startede med at gro det for halvandet år siden, talte jeg med min chef om det, som bakkede mig fuldstændig op,” siger han og tilføjer:

”Men når vi får morgenbrød på jobbet, tager det 10 minutter ekstra for mig bagefter, fordi jeg skal redde krummerne ud af skægget.”

Den største ting

Første gang Hammerslag løb over skærmen var tilbage i 1994, hvor værten hed Frode Munksagaard. Allerede dengang sad Christian Torp Carlsen i sofaen og så med, mens hold Øst og Vest gættede huspriser.

”Min mor har fortalt mig, at det faktisk var mit yndlingsprogram, da jeg var lille, men det kan jeg ikke selv huske,” siger han og tilføjer, at han de seneste par uger igen har siddet klar i sofaen og ventet på det populære boligprogram:

”Jeg har været meget spændt og også lidt angst, når jeg har siddet og ventet på, at programmet skulle starte, for det er nok en af de største ting, man kan prøve inden for ejendomsmæglerfaget,” siger han.

Fra lejlighed til hus

Privat bor Christian Torp Carlsen på Østerbro i København sammen med sin kæreste, men de flytter snart til Holbæk, hvor han også arbejder.

”De seneste 10 år, hvor jeg har arbejdet her, har jeg ikke stået op en eneste dag og tænkt, at jeg ikke ville på arbejde,” siger han.

Christian Torp Carlsen ved ikke med sikkerhed, hvornår vi kommer til at se ham på hold Øst igen, men han kommer snart med i Hammerslag igen, når han skal vise en bolig frem, som han har solgt.

Fakta om ham med skægget

Christian Torp Carlsen er 33 år og har de seneste 10 år arbejdet med salg og vurdering hos danbolig Holbæk.

Privat bor han på Østerbro i København med sin kæreste. Sammen flytter de snart til Holbæk, hvor de har købt hus.

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig