0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

25. jan. 2017

5 indretningsfejl der kan gøre din bolig svær at sælge

Bolig Magasinets stylist Julie Løwenstein afslører, hvilke indretningsfejl vi typisk laver i vores hjem - og hvad du kan gøre for at undgå dem.

© Shutterstock

© Shutterstock

De små ting betyder alt for førstehåndsindtrykket i din bolig - det er især vigtigt, hvis du overvejer at sælge eller måske allerede har sat din bolig til salg. 

Bolig Magasinets stylist Julie Løwenstein forklarer her, hvilke indretningsfejl der er de mest almindelige - og hvordan du undgår dem, så du let kan optimere værdien af din bolig og gøre den lettere at sælge.

1. Projekter der ikke er lavet færdige

Vi kender det alle sammen – dét der projekt, der bare aldrig blev helt færdigt. Det giver et dårligt førstehåndsindtryk af boligen, hvis der mangler finish.

Måske hænger ledningen til lampen, du mangler afdækning til en stikkontakt eller der er et par lister eller fodpaneler, der ikke lige er blevet sat op.

Hvis vores øjne bliver mødt af en fejl, når vi træder ind i boligen, så vil vi helt automatisk kigge efter flere fejl og mangler.

Læs også: Tilmeld dig Vurderingsweekend den 4.-5. marts og få en gratis vurdering af din bolig

2. Dårlig belysning

Der er meget at hente med den rigtige belysning i dit hjem. Dårlig belysning er en af de helt klassiske indretningsfejl og en af de store syndere, når det kommer til at give et godt førstehåndsindtryk af boligen.

Vi er tilbøjelige til kun at hænge en loftslampe op midt i rummet, og så synes vi, der er lys nok. Lamperne lyser ganske rigtigt også op, men skaber ingen stemning i rummet.

Det er en af de vigtigste ting, hvis du vil sælge din bolig, fordi potentielle købere gerne vil føle sig godt tilpas og "hjemme" i den bolig, de besøger. Så har vi lettere ved at se os selv bo dér.

Det bedste tip herfra er derfor helt at droppe de klassiske loftslamper og i stedet sætte en masse forskellige lyskilder op. Mulighederne er uendelige, så find dine favoritter og miks bordlamper, gulvlamper og væglamper.

Prøv også at bruge de klassiske pendler på alternative måder ved for eksempel at hænge en eller flere i et hjørne af rummet og længere nede, end du normalt ville - det kan give en flot effekt.

3. Tung indretning

Vi har en tilbøjelighed til at samle for mange møbler i vores hjem. Det bliver for massivt, så du mister følelsen af at være i et hjem med plads til at leve. Ryd ud og behold de møbler, du er gladest for og som har flere funktioner. Et sidebord til sofaen kan for eksempel også bruges som en skammel.

Kig kritisk på dine ting og vælg det ud, som du holder allermest af og som er så stilrent som muligt. Prøv at tømme din stue helt for møbler, og sæt så dine yndlingsting ind igen på en ny måde.

Læs også: 3 indretningstips der giver din bolig mere værdi

4. For meget nips

Nips giver personlighed til hjemmet, men hvis det er overalt – i vindueskarme, på skænken, på sofabordet, på hylder – så kan man ikke se skoven for bare træer. Udvælg i stedet det nips, du holder allermest af og udstil det i for eksempel et smukt vitrineskab, så det kommer rigtigt til sin ret.

Vær også varsom, hvis du bevæger dig ud i et stilleben på for eksempel en kommode eller i vindueskarmen. En bakke med nips kan få den modsatte effekt end at samle og præsentere fint. Så pas på det ikke kommer til at ligne en bakke, hvor du bare har samlet dit rod.

5. For meget personlighed

Vi vil gerne se indretning med personlighed men har ikke lyst til at blive inviteret helt ind! En vindueskarm eller væg fyldt med billeder af børnene, fætre, kusiner, mostre etc. er fantastisk for dig – men for potentielle købere bliver det næsten for meget af det gode.

Vi lyst til at kunne se os selv, når vi leder efter ny bolig. Hvordan kan mit liv blive her? Vi vil helst ikke tænke på det liv, der allerede er blevet levet indenfor hjemmets fire vægge. Det gælder især i soveværelset. Så sørg for at redde sengen og gemme de mere private sager væk i fine æsker.

Få Julies tips til en rummelig stue her

Det har vi brugt i videoen:

Gulvtæppe, Menu.

Puf, Sofakompagniet.

Grønne puder, House Doctor.

Grønne rillede vaser, Louise Roe.

Aflang bakke, Skagerak.

Grå plaid, Compliments.

Hvis du overvejer at sælge din bolig, så bestil en salgsvurdering hos danbolig. Det er gratis og uforpligtende og giver dig en professionel vurdering af, hvor meget du kan forvente at få for din bolig. Du får også kompetent og seriøs rådgivning om netop din bolig. Bestil en salgsvurdering her

Artiklen er skrevet af Bolig Magasinet i samarbejde med danbolig. 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig