0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

16. jul. 2017

Husejernes mursten er steget i værdi

Boligpriserne fortsætter med at stige i store dele af landet. Her kan du se, hvordan udviklingen har været i din kommune de seneste to år.

© danbolig

© danbolig

Husejere i store dele af landet har god grund til at trække på smilebåndet. Deres mursten er nemlig blevet mere værd i løbet af de seneste to år, og det kan både betyde mere friværdi og mulighed for fortjeneste, hvis huset sættes til salg.

”Der er overordnet set kommet godt gang i boligmarkedet igen. Mange af vores butikker oplever en større interesse fra køberne, og det har været med til at påvirke priserne i en positiv retning,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.

I 2016 kostede et parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter i gennemsnit 1.746.000 kroner på landsplan. Sammenlignet med for to år siden svarer det til en stigning på hele 11 procent. Det viser beregninger lavet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Skridt i den rigtige retning

Men hvis vi måler udviklingen over de seneste ti år, er priserne i mange kommuner lavere i dag end for et årti siden. Det skal forklares med, at huspriserne inden finanskrisen var på et meget højt niveau, fortæller Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit:

”Selv om der er nogle kommuner, som formentlig kommer til at vente nogle år endnu, før husene kan sælges til samme høje pris som i 00’erne, er det er skridt i den rigtige retning, og bestemt bedre end de husprognoser, vi så for blot få år siden,” siger hun.

”Derfor er det glædeligt, at det går fremad de fleste steder i landet, hvad angår priser og handelsaktivitet. Det gælder ikke mindst for kommende og nuværende boligsælgere, som nu står med bedre kort på hånden end tidligere,” tilføjer Per Bie.

Stigningen fortsætter

Selv om priserne på landsplan ikke er på niveau med toppen endnu, kan mange boligejere stadig være tilfredse med udviklingen. De fleste købte nemlig ikke deres bolig, mens priserne var på det højeste niveau, forklarer Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit:                              

”Mange boligejere har derfor oplevet større stigninger i deres friværdi, end de beskedne prisstigninger over de seneste 10 år indikerer. Almindeligvis er det sådan, at boligpriserne stiger på lang sigt, men der vil selvfølgelig altid være undtagelser,” siger hun og tilføjer:

”De fleste køber primært hus for at bo i det. Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad der sker med priserne. Mange boligejere kan godt lidt tanken om, at de kan spise et par mursten på deres gamle dage, hvis behovet skulle opstå.”

Nordea Kredit forventer, at huspriserne vil fortsætte med at stige med knap 3 procent i år og yderligere knap 3 procent næste år.  

Så meget priserne steget i din kommune

Kilde: Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig