0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

27. mar. 2017

Sådan halverer du prisen på huskøbet

Der er mange penge af spare på huskøbet, hvis flyttebilen kører til den billigste kommune i stedet for den dyreste i en landsdel. Se besparelsen i din kommune her.

© iStock

© iStock

Der kan være en stor kontant besparelse ved at købe bolig i den billigste kommune frem for den dyreste kommune i en landsdel. Det viser beregninger lavet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

”I en af landsdelene koster et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter 1.480.000 kroner i den billigste kommune, mens en tilsvarende bolig koster 3.930.000 kroner i kommunen med den dyreste kvadratmeterpris. Det svarer til en besparelse på 2.450.000 kroner,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Rigtig god beliggenhed

I langt de fleste kommuner er der mange penge af spare på huskøbet, hvis flyttebilen kører til den billigste kommune i stedet for den dyreste i en landsdel. De penge kan køberne i stedet bruge på at opfylde andre ønsker og behov, fortæller Per Bie, adm. direktør i danbolig a/s. 

”Hvis man er indstillet på at bruge lidt ekstra tid på transport, kan der være en store besparelse i at udvide sit søgekriterium, som til gengæld kan gøre det muligt at købe en bolig, der opfylder alle ønsker med hensyn til størrelse, stand og god lokal beliggenhed” siger han.

Tjek lokale udsving

Det er dog vigtigt at huske på, at der også er store udsving i boligpriserne inden for den samme kommune, fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann:

”Der findes boliger, som er dyrere og billigere end gennemsnittet i alle kommuner. Det betyder, at man stadig kan finde en bolig inden for ens budget, selvom kommunen har en høj kvadratmeterpris,” siger hun og uddyber:

”Fordelen ved en dyr kommune kan være, at husene er nemmere at sælge, fordi området er attraktivt. Omvendt er det værd at huske på, at man som boligkøber kan få mere for pengene, hvis man vælger en billigere kommune”.

Netværk præger boligvalg

Men prisen er ikke det eneste parameter, som er afgørende i en bolighandel. Det fortæller Per Bie:

”Mange er afhængige af det nære netværk og en fornuftig infrastruktur for at få hverdagen til at fungere, ligesom personlige ønsker til skoler, fritidstilbud og området, også spiller ind,” siger han og tilføjer:

”Omvendt er det ikke ualmindeligt, at køberne bliver positivt overrasket, når vi prøver at vise et alternativ til drømmehuset.”

Se besparelsen i din kommune

Kilde: Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig