0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

11. jun. 2018

Flyttestudie: Vi skifter bolig som aldrig før

Vi fylder flyttekasser og skifter adresse mere end nogensinde før. Her kan du læse om de nyeste flyttetendenser.

© danbolig

© danbolig

Vi fylder flyttekasser og skifter adresse mere end nogensinde før. Sidste år skiftede næsten 900.000 danskere bopæl, og det gør os til den anden mest mobile nation i Europa.

I danbolig har vi været med til at udvikle et forbrugerstudie, som netop sætter fokus på danskernes nye flyttemønster. Studiet er lavet af Dentsu Aegis Network, hvor 3.000 personer har svaret på spørgsmål om deres flyttevaner.

Her giver Per Bie, direktør i danbolig a/s, et hurtigt indblik i danskernes flyttevaner anno 2018.

Boligen skal passe til livet

I løbet af livet flytter vi i gennemsnit omkring seks gange. Vi pakker flyttekasserne første og anden gang, når vi flyver fra reden og senere slår pjalterne sammen med en partner, mens tredje flytning kommer på banen, når to bliver til tre.

Senere i livet realiserer vi os selv i ny bolig, efter børnene er flyttet, og femte flytning kan blive aktuel, hvis vi i en periode flytter alene, mens den sjette flytning kommer sammen med pensionsalderen.

De forskellige kapitler i vores liv er med andre ord med til at bestemme vores flyttemønster. Hvor vi tidligere boede i den samme bolig i store dele af vores liv, finder vi i dag en bolig, der passer til de forskellige faser i vores liv.

De forskellige kapitler i vores liv er med andre ord med til at bestemme vores flyttemønster. Hvor vi tidligere boede i den samme bolig i store dele af vores liv, finder vi i dag en bolig, der passer til de forskellige faser i vores liv.

Flyttevaner sladrer om os

Der er naturligvis stor forskel på, hvorfor vi flytter, men studiet peger alligevel på nogle fællestræk. De mest udbredte årsager er ønsket om flere kvadratmeter, en (større) have, og når der skal to navne på postkassen. Men vi rykker også, når vi får nyt job eller indfrier ønsket om en nyere bolig.

Vores motiver for at flytte er på den måde med til at fortælle noget om os, og det bliver især tydeligt, når vi ser nærmere på svarpersonerne. Børnefamilier flytter primært for at få mere plads og større have, mens singler flytter for at få forandring og komme tættere på byen.

Når det kommer til valg af bolig, viser studiet, at de praktiske hensyn vejer tungt. Det er vigtigt for os, at vi kan bo mange år i vores nye hjem – de faste udgifter må ikke blive for høje, og vores nye hjem skal være nemt at vedligeholde.

Det gode liv i boligen

Men svarene viser også, at alt det rundt om boligen har stor betydning for vores valg af bolig. Der må ikke være for langt til indkøb, transportmulighederne skal være i orden og sammenholdet i nabolaget betyder meget for os.

Det er vigtigt for boligkøbere at lære lokalområdet at kende, inden de flytter, og vi ser derfor, at flere og flere benytter sig af vores nyeste digitale service ’Vores Nabolag’, hvor man kan dykke helt ned i et nabolag og blive klogere på de områder, som man overvejer at flytte til.

I studiet svarer 94 procent, at boligen er forudsætningen for det gode liv, og i danbolig kan vi sagtens genkende, at der er mange overvejelser og drømme på spil i en flytteproces – uanset om det er første eller sjette gang.

God flyttelyst, hvis du er en af de godt 15 procent, der forventes at skifte bolig i år.

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig