0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

07. aug. 2018

Din bolig sladrer om din alder

Vores alder er med til at bestemme, hvilken bolig vi ender med at købe. Her kan du læse om, hvilken type bolig din aldersgruppe køber.

© danbolig

© danbolig

Kærlighed har ingen alder. Sådan siger en gammel talemåde, men når det kommer til boligkøb, betyder alder alligevel en del. De unge, de midaldrende og seniorerne går nemlig på jagt efter forskellige boliger, når det kommer til pris og størrelse. 

Det viser tal fra mæglerkæden danbolig, som har undersøgt danskernes huskøb de seneste to år. På landsplan har købere på mere end 60 år i gennemsnit købt huse på 129 kvadratmeter, de 40-59-årige har købt 140 kvadratmeter, mens købere under 40 år har købt 141 kvadratmter.

”Forklaringen skal findes i, at vi med alderen har forskellige ønsker til vores bolig. Vi prioriterer en større bolig, når familien får nye medlemmer, og når ungerne igen er fløjet fra reden, vælger mange at flytte til noget lidt mindre og ofte mere centralt,” siger Per Bie, adm. direktør i danbolig a/s.

Salgsvurdering: Find ud af, hvad din bolig er værd

Friværdien bliver frigjort

Seniorerne køber ikke kun mindre boliger, men også billigere boliger end de 40-59-årige. På landsplan er den gennemsnitlige købspris på 2.000.000 kroner for købere over 60 år, mens prisen er på 2.410.000 kroner for de 40-59-årige. Til sammenligning er købsprisen for de yngre på 2.390.000 kroner.

”Det er naturligt, at seniorerne køber billigere boliger. Både fordi de ikke har brug for nær så mange kvadratmeter som en børnefamilie, men også fordi mange er et sted i deres liv, hvor de skal i gang med at spare ned snarere end at spare op,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. 

”Når man flytter, er det derfor oplagt at få frigjort noget af den tidligere friværdi eller købe et billigere hus, så den månedlige ydelse ikke længere er nær så høj,” tilføjer Lise Nytoft Bergmann.

Friværdiberegner: Hvad koster det at låne i min bolig?

Rift om centrale boliger

Når det kommer til at forhandle om prisen, får seniorerne det mindste afslag. På landsplan får de unge 6,5 procent i afslag, seniorerne får 6,4 procent, mens de midaldrende får forhandlet 7,6 procent af prisen fra den første udbudspris til den endelige købspris.

”Ældre går ofte efter en centralt beliggende bolig, og dem er der typisk stor rift om. Samtidig er de ældre, der køber ejerbolig, ofte ikke nær så pressede på økonomien som de yngre børnefamilier, og derfor går handlen stadig igennem, selvom de ikke får et lidt større afslag,” siger Lise Nytoft Bergmann og uddyber:

”Hvis de først har fundet den bolig, som de gerne vil tilbringe deres otium i, er de mere parate til at betale. De er ikke nær så villige til at gå på kompromis, og det kan afspejle sig i forhandlingssituationen,” siger hun.

Svær beslutning at flytte

Forskellen mellem de yngre og modne boligkøbere kan også ses på antallet af flytninger. I 2016 flyttede 5 procent af de 60+-årige, mens tallet var 43 procent for de 20-årige og 20 procent for de 30-årige. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

”Den store forskel kan forklares med, at de unge flytter hyppigt, fordi det er svært at finde et billigt sted at bo, og fordi deres relationer er mindre faste. De skifter studie, partner og job, men på et tidspunk ønsker de en større stabilitet, og det er ofte der, ejerboligen kommer ind i billedet,” siger Per Bie.

Kilde: danbolig og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit
ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig