0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

27. aug. 2018

Så mange fremvisninger kræver et boligsalg

Der skal stadig mange potentielle købere på besøg, før boligen bliver solgt. Det viser beregninger af, hvor mange gange en bolig skal vises frem, før den bliver solgt.

© danbolig

© danbolig

Selvom nettet svømmer over med billeder af boliger til salg, har boligkøbere stadig behov for at se vidunderet ved selvsyn. På landsplan skal et hus i gennemsnit vises frem 9 gange, før handlen er i hus. De 9 gange fordeler sig på 7,6 fremvisninger og 1,3 åbent hus, viser tal fra danbolig fra første halvår i år.

”Det er noget helt andet at se en bolig i virkeligheden end på billeder, så det er kun helt naturligt, at køberne ser en del boliger, før de beslutter sig. Vi oplever også tit, at den endelige køber skal se boligen mindst to gange, før der skrives under,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s

”Der er godt gang i boligmarkedet, men antallet af fremvisninger og åbent hus er ikke gået ned af den grund. Huset skal vises frem lige så mange gange som tidligere, der er bare ikke nær så lang tid imellem,” tilføjer han.

Trin for trin: Stor guide til dit næste boligsalg

Fornuftige købere

Boligsælgerne slipper med andre ord ikke for at tage støvsugeren frem og gøre hjemmet klar til potentielle købere. For selvom der er flere købere, springer de ikke hurtigere hen over den fysiske besigtigelse end tidligere, og det er ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann et sundhedstegn.

”For langt de fleste mennesker er boligen den største investering i deres liv. Derfor er det fornuftigt, at køberne undersøger markedet nøje, inden de skriver under. Også selvom det nogle gange skal gå stærkt, når man handler bolig,” siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

Når det er så vigtigt at se boligen fysisk, skyldes det, at mange købere ikke kun vælger bolig på baggrund af de hårde fakta som pris og størrelse, men også ud fra mere bløde kriterier.

”Boligkøb handler om at føle sig hjemme. Det er vigtigt for købere selv at danne sig et indtryk og at kunne tale med mægleren om boligen og nabolaget omkring boligen. Vores erfaring er, at netop de samtaler giver tryghed, inden man beslutter sig for at skrive under på købsaftalen,” siger Per Bie.

Tjekliste: Din guide til at købe bolig

Forskel på boligtyper

Tallene fra danbolig viser også, at der er stor forskel på huse, lejligheder og sommerhuse. På landsplan skal en lejlighedssælger i gennemsnit have 13 hold potentielle købere på besøg, før til salg-skiltet kan tages ned. Til sammenligning skal et sommerhus kun vises frem 6 gange og et hus 10 gange.

”Der er ikke nogen økonomisk forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på, hvor mange gange de enkelte boligtyper skal vises frem. Men man kan forestille sig, at beliggenheden spiller en endnu større rolle, når man køber sommerhus,” siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

”Samtidigt er mange ejerlejligheder beliggende i de store byer, så selv om man har indsnævret sin søgning til et enkelt postnummer, er antallet af udbudte lejligheder stadig stort, og besværet ved at se flere sammenlignelige lejligheder er lille”.

SÅ MANGE FREMVISNINGER KRÆVER ET BOLIGSALG

  

  

Kilde: danbolig og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit

Tilmeld dig danboligs nyhedsbrev og bliv opdateret på boligmarkedet

Tilmeld dig Nordea Kredits nyhedsbrev og bliv opdateret på rente- og boligmarkedet

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig