0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

02. jan. 2018

Så meget har boligejere tjent på boligen

Har du ejet din bolig i 5, 10, 15, 20 eller 25 år? Så kan du her se beregninger af, hvor stort overskuddet eller underskuddet bliver, hvis du sælger i dag.

© danbolig

© danbolig

I de gode gamle eventyr kommer helten igennem flere prøvelser, før han til sidst får prinsessen og det halve kongerige. Sådan er det også på boligmarkedet, hvor boligejerne i nogle perioder skal igennem perioder med faldende huspriser, inden de til sidst kan inkassere gevinsten.

I langt de fleste tilfælde ender boligejerne nemlig med at kunne sælge huset for et højere beløb, end de selv gav. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor familien flytter ind med tanke på at bo i huset i mange år, inden de skal sælge igen.

Hvis man tager udgangspunkt i et hus på 140 kvadratmeter, som blev købt for 25 år siden og skal sælges i dag, så ligger den gennemsnitlige gevinst på 1.229.000 kroner. Har man ejet huset i 20 år, er gevinsten 943.000 kroner, og ved en ejertid på 15 år er gevinsten 668.000 kroner,

”Beregningerne viser med andre ord, at man på langt sigt ofte gør en fornuftig handel,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.  

Rigdom bruges på bolig

Beregningerne er lavet af boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, på baggrund af tal fra Finans Danmark. Hun forklarer, at de stigende priser skyldes den almindelige inflation og vedvarende efterspørgsel efter boliger.

”Priserne stiger en lille smule hvert år på de fleste varer. Det samme gælder boliger. Derfor har de fleste boligsælgere flere penge på lommen, når de flytter ud, end da de flyttede ind, også selvom man trækker afdragene fra,” siger Lise Nytoft Bergmann og uddyber:

”I takt med at samfundet er blevet rigere, har vi desuden fået nemmere ved at dække vores basale behov, og det har givet større råderum til alt det sjove. Mange vælger at bruge den ekstra rigdom på deres bolig, og derfor er boligpriserne steget mere end den almindelige inflation i rigtig mange år,” siger hun.

Den fornuftige handel

I slutningen af 00’erne var boligmarkedet dog igennem en nedtur, og derfor falder gevinsten ikke positivt ud, hvis man købte på det tidspunkt og skal sælge i dag. De seneste år er markedet igen begyndt at gå frem, og hvis man købte for bare 5 år siden, kan huset i dag sælges med en gevinst på 238.000 kroner.

”Opsvinget på boligmarkedet har de seneste år bidt sig fast i store dele af landet. Udviklingen er godt hjulpet på vej af den lave rente, som ikke mindst har bidraget til stigende priser og flere interesserede købere,” siger Per Bie.

Bolig med gevinst

Over de seneste 25 år er der ikke eksempler på, at et gennemsnitligt hus i en kommune er blevet solgt med tab. Samme billede gør sig gældende, hvis man måler over de seneste 20 år, fortæller Lise Nytoft Bergmann:

”Boligkøb er en meget sikker investering, hvis man har en lang tidshorisont. Priserne er steget næsten alle steder, hvis man går 15 eller 20 år tilbage, og det forventer vi også vil ske i fremtiden. Vi bliver flere danskere, samtidig med at antallet af singler stiger, og det er med til at øge efterspørgslen efter boliger.” 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.
Hvad er din bolig værd? Bestil en gratis salgsvurdering hos danbolig