Få Solgt eller Gratis

Se tilbud

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

28. jan. 2020

Unge købere strømmer ud på boligmarkedet

De unge købere strømmer ud på boligmarkedet. I løbet af det seneste år har boligkøbere i 30'erne underskrevet flere købsaftaler end nogen anden aldersgruppe. Det viser en opgørelse fra danbolig.

© danbolig

© danbolig

De seneste års stigende boligpriser og stramninger på boligmarkedet har langt fra skræmt de yngre købere væk. I løbet af det seneste år har boligkøbere i 30’erne underskrevet flere købsaftaler end nogen anden aldersgruppe. Det viser en opgørelse baseret på alle danboligs handler i 2019.

På landsplan stod de 30-39-årige bag 34 procent af handlerne, mens de unge købere i aldersgruppen 20-29 år udgjorde 17 procent af den samlede køberskare. Det svarer til, at mere end halvdelen af alle boligkøberne var under 40 år i 2019.

”Skærpede låneregler og højere kvadratmeterpriser holder ikke de yngre købere fra at etablere sig på ejerboligmarkedet. Børnefamilierne og de unge par er tværtimod flot repræsenteret i statistikkerne, når vi ser på aldersfordelingen på boligmarkedet,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.

Unge på boligmarkedet

Ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit er der flere forklaringer på, hvorfor de unge strømmer ud på boligmarkedet.

”Der har været godt gang i boligmarkedet i 2019, hvor mange har sikret sig en ny bolig. Den rekordhøje beskæftigelse er stigende, og danskere oplever at have flere penge mellem hænderne, hvilket giver en sund boligappetit. Hertil kommer det markante rentefald, som har haft en væsentlig betydning,” siger hun.

”Prisstigninger og belåningsregler gør, at unge er blevet mere udfordret på boligmarkedet end tidligere, da bankerne er mere strikse omkring forholdet mellem gæld og indtægt. Det tyder dog ikke på, at det har haft den store betydning for den samlede andel af unge købere,” tilføjer Lise Nytoft Bergmann.

Færre flytninger med alderen

Det er ikke kun de yngre købere, der har været aktive på boligmarkedet. Boligkøbere i aldersgruppen 40-49 år stod sidste år bag 22 procent af alle boligkøb på landsplan, mens de 50-59-årige stod bag 14 procent.

”Det er helt naturligt, at vi flytter mindre hyppigt senere i livet. I 20’erne og 30’erne er der flere anledninger til at flytte i en ny bolig, mens købere i 40’erne og 50’erne typisk er andengangskøbere, som veksler den opsparede friværdi til en ny bolig,” siger Per Bie.

Købere i aldersgruppen 60 år og opefter stod samlet set bag 12 procent af handlerne på landsplan. De 60-69-årige stod bag 7 procent, de 70-79-årige stod bag 4 procent, mens købere over 80 år udgjorde 1 procent af køberskaren.

Relaterede nyheder

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.