Få gratis vurdering

Måske din bolig også er steget i værdi?

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

11. aug. 2021

Ny imageundersøgelse: danbolig indtager førstepladsen

danbolig har nogle af landets mest tilfredse kunder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter.


Det seneste år har været præget af et særdeles aktivt boligmarked. I løbet af foråret og sommeren nåede handelsaktiviteten historiske højder, og landets ejendomsmæglere har haft overordentligt travlt.

Måske derfor har analysehuset Voxmeter i en ny undersøgelse valgt at tage temperaturen på kundetilfredsheden blandt boligkøbere og sælgere.

Resultatet er omtalt på Finans.dk og i flere medier. Det viser, at knap 92 procent af de adspurgte kunder overordnet har været tilfredse med danbolig i forbindelse med salg eller køb af bolig.

Det gør danbolig til den mæglerkæde i undersøgelsen med de mest tilfredse kunder.

- Vi er meget stolte over, at så stor en andel af de adspurgte købere og sælgere er tilfredse med danbolig i forbindelse med deres bolighandel. Det er jo for mange en af livets største beslutninger, som man betror os, og det kræver tillid og en troværdig tilgang fra vores side. For os er det derfor afgørende at levere kompetent og reel rådgivning i forbindelse med salg af boliger. Jeg tror, at undersøgelsen afspejler, at vores fokus på at være troværdige, engagerede og skabe tillid mellem mægler og sælger langt hen ad vejen har båret frugt, forklarer danboligs administrerende direktør, Per Bie.

Ambitionen er at tilbyde Danmarks bedste bolighandel
Siden stiftelsen i 1989 har det netop været en hjørnesten for danbolig at sikre tilfredse kunder i de 150 ejendomsmæglerbutikker, der i dag hjælper boligejere landet over. Derfor skal man som kunde i danbolig føle sig værdsat – ligegyldigt hvor i landet, man træder ind ad døren.

- I danbolig har vi de seneste år haft en vision om at tilbyde Danmarks bedste bolighandel, og den her måling viser, at vi er godt på vej mod den målsætning. Vi arbejder hele tiden videre med den hensigt at skabe tilfredse kunder, og det giver da motivation at høre, at kunderne også oplever det i mødet med os, slutter Per Bie.

Kundetilfredsundersøgelsen tager udgangspunkt i 1.000 nationalt repræsentative interviews med personer over 18 år, der inden for de seneste fem år har solgt og/eller købt bolig.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.