Drømmer du om at blive ejendomsmægler?

job hos danbolig job hos danbolig

I danbolig Frederikshavn, søger vi en dygtig ejendomsmægler-trainee, der kan være medspiller på et ambitiøst og målrettet vinderteam. Du bliver en del af en butik med stor fremgang, i og omkring Frederikshavn.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og indholdsrigt uddannelsesforløb, hvor du vil være under praktisk oplæring i samtlige af de jobfunktioner, der findes i en ejendomsmæglerforretning, herunder både salg og kontorarbejde.
  • En afvekslende arbejdsdag med mange udfordringer og høje forventninger.
  • En kultur der er præget af vindermentalitet, fighterånd og viljen til at lykkes.
  • En åben og uformel omgangstone.

Vi forventer at du:

  • Har en uddannelse som Finansøkonom, Professionsbachelor eller anden relevant uddannelse, som er adgangsgivende til Ejendomsmægleruddannelsens sidste 3-4 fag.
  • Er flittig, ansvarsfuld og resultatorienteret.
  • Trives i en travl hverdag og kan jonglere med mange bolde i luften.
  • Er serviceminded, imødekommende og udadvendt.
  • Er en god kollega med højt energiniveau og godt humør.

Sideløbende med jobbet læser du på akademiuddannelsen til ejendomsmægler, så du skal være indstillet på en travl og krævende, men utrolig spændende læretid. Weekendarbejde må påregnes mod en ugentlig fridag.

Har ovennævnte vakt din interesse, og ønsker du at være en del af vores succes, så send din ansøgning og cv til anja.hansen@danbolig.dk.

Alle ansøgninger og henvendelser vil selvfølgelig blive behandlet med fuld diskretion.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daglig leder, Anja Hansen på mobil 29 87 30 06.

Hvem er vi – læs mere om os her – vi glæder os til at høre fra dig.