Skovvang

Velkommen til disse sprit nye og lækre boliger på Skovvang - som opføres i 2022! Boligerne er på hhv. 104 m² og 125 m² og vil med deres gode beliggenhed lige bag Ejby skole og deres virkelig gode indretning i ét plan, helt sikkert kunne sætte nogle fine rammer for hverdagen - uanset om man er senior eller børnefamilie. Husets hjerte er uden tvivl det store fællesrum med køkkenet fra Nettoline, stue og alrum i ét. Boligerne er lidt forskellige i indretningen, afhængig af beliggenhed og antal værelser. Der fås både boliger med 2 soveværelser og 3 soveværelser og boliger med enten et eller to badeværelser. Men kendetegnet for dem alle er, at de opføres i en rigtig god kvalitet og alle boliger har eget udhus, brugsret til egen p-plads og egen, privat have med flisebelagt terrasse, sået græs bøgehæk i skel. I alle boliger er der en god loftshøjde og særligt i alrum/stue, hvor der er akustiklofter i gips med ca. 15 graders hældning - og der er naturligvis gulvvarme overalt. Boligerne opføres i mursten, har vinduer i træ/alu samt tagrender og nedløbsrør i zink, så vedligeholdelsen er minimal. Her er højt til himlen og masser af skøn natur inden for kort afstand - f.eks. Ejbyskoven, Køge Ås og Køge Å-stien. Og så er man kun et par kilometer fra golfbanerne Harekær og Skovbo. Fra Skovvang er der gå-afstand til Ejby skole, flere børnehaver og idrætsforeningen samt til de lokale indkøbsmuligheder i Ejby, hvor der findes både en Spar og en Fakta - og der er kun 5 minutters køretur til Rema1000 og Netto i Vemmedrup og Bjæverskov. Desuden er der kun små 10 minutters kørsel fra Ejby til den hyggeligste handelsby Køge der - hvis du ikke kender Køge i forvejen - helt sikkert bliver en af dine favoritter. Her er både Nordisk Film biograf, masser af butikker, lækre cafeer og restauranter og torvedag hver onsdag og lørdag. Fra Skovvang er der samtidig kun få minutters kørsel til motorvej, uanset om man skal mod nord, syd eller vest og der er gode busforbindelser til både Køge, Solrød og Borup. Boligerne forventes klar til indflytning i starten af 2023.