Teglgården - Studio
8000 Aarhus C

  • 5.545 -
    5.795 kr./md.
    31 m²
  • Leje pr. md. 5.545 - 5.795 kr./md.
  • Boligareal 31 m²
  • Energimærke
  • Udbudsform Leje

BO MINDRE OG FÅ PLADS TIL MERE

Teglgårdens studio-lejligheder er et small living koncept skabt til alle, der drømmer om at downsize hverdagen. Her får du en flot, nybygget lejlighed midt i Trælasten og i et byggeri med bæredygtige tiltag med plads til fællesskab, naboskab og nærvær.

1-værelseslejlighederne er indrettet med fleksible multimøbler, der samler flere funktioner i ét og udnytter hver eneste kvadratmeter. Det giver en overraskende rummelighed trods et lille areal. Og så kan du bo mindre og få plads til mere af det, der betyder noget for dig – plads til at opleve, plads til at rejse, plads til at nyde livet, naturen og byen.

SMALL LIVING MED FLEKSIBELT MULTIMØBEL
Hjertet i dit nye studio er det fleksible multimøbel fra Stykka.
Med det får du et multimøbel, der kan bruges som sofa eller forvandles til en seng, omkranset af skabe, hylder og gennemtænkt opbevaring fra gulv til loft samlet i ét møbel.

KØKKEN OG BADEVÆRELSE MED RUM TIL HVERDAGEN
Her er småt og godt, fordi god mad og et bad ikke kræver en balsal, når blot pladsen er udnyttet optimalt.

Derfor er køkkenet i vores studios pladsoptimerede med grebsfrie låger, keramisk kogeø, indbygget ovn og et køleskab, så bordpladsen er så stor som muligt og fri til madlavning.

Badeværelset har det, du skal bruge. Hverken mere eller mindre. Et hygiejnisk væghængt toilet frigiver gulvplads, der er integreret skab under vasken med skuffer og opbevaring, og brusekabinen har glasdør, så lyset kommer ind, og rummet virker større.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om projektet? Send en besked til os.

Læs mere om projektet