Liebhaver
Liebhaver
Villa / Fritidsbolig
Nyhed!

Strandbyvej 56, Damsbo
5683 Haarby

  • 3.145.000 kr. 240 m² 5 rum
  • Kontantpris 3.145.000 kr.
  • Ejerudgift 2.861 kr.
  • Boligareal 240 m²
  • Grundareal 7.309 m²
  • Rum 5
  • Energimærke

Historisk bindingsværksidyl nær Damsbo Gods og vandet

Bag de håndsmedede greb og de skæve sprossevinduer venter et hjem, hvor historien stadig kan mærkes. Ejendommen har rødder tilbage til tiden under Damsbo Gods, hvor den fungerede som landarbejderhus. Da Godsejerinde Fru skov solgte godset, lod hun ejendommen udstykke til sig selv og renoverede huset i sin egen stil med detaljer, der var sammenlignelige med de mange smukke detaljer på godset.

Godsejerinde Fru Skous monogram er fortsat synligt i de tre indgangsdører, og overalt fornemmer man, at stedet er blevet passet på gennem generationer. Her er ikke tale om en bolig, hvor historien er blevet fjernet eller gemt væk.

Tværtimod er den en del af hjemmets identitet. Det ses i de håndsmedede greb, beslag og lamper, som efter sigende blev fremstillet hos den lokale smed i Strandby. Det ses i de originale døre og dørkarme, i ildstedet og i de smukke ølandsklinker, der fortsætter gennem hele stueetagen.
Selv de skæve sprossevinduer i kernetræ fortæller deres egen historie. Ingen er placeret helt ens, og netop dét giver huset den charme og personlighed, som ikke kan købes for penge. På de synlige spær ses stadig de fine stafferinger, hvor bladguld og sølv gennem tiden er malet langs kanterne. Når lyset falder ind gennem vinduerne, træder detaljerne diskret frem og minder om det håndværk, som kendetegnede en anden tid. Det er ganske enkelt smukt.

Stueetagen samler fortid og nutid på en måde, der føles både naturlig og gennemført. Køkken-alrummet ligger i naturlig forlængelse med opholdsstuen, hvor de blå spær rejser sig mod loftet i næsten otte meters højde. Midt i rummet står den gamle pejs som et naturligt samlingspunkt, og sammen med klinkegulvene og de synlige konstruktioner skaber den en stemning, som er svær at sætte ord på. Invita-køkkenet med granitbordplade passer overraskende smukt ind blandt de originale detaljer, mens badeværelset i stueplan er opdateret med bl.a. nyt vaskemøbel, armaturer, spejl, skab og hylder. Herudover finder I bryggers og kontor, som fuldender rummene.

På førstesalen fortsætter den særlige atmosfære. Her åbner rummene sig med synlige spær, god loftshøjde og masser af plads. To store værelser og et badeværelse udgør etagen, men det er især følelsen af rummelighed og lys, man husker. Det er en etage, hvor man naturligt sænker tempoet og nyder udsigten til de grønne omgivelser.

Udenfor venter 7.309 m² med egen skov, flere terrasser og små opholdssteder, der indbyder til at følge solen dagen igennem. Her er bålsted mellem træerne, hængekøje til de stille eftermiddagstimer og et stort drivhus, der er indrettet som havestue. Via landevejen er der blot 2 km til Damsbo strand, alternativt kan man tage cyklen op til alléen og nyde cykelturen til stranden gennem skoven. Dette er en ejendom for køberen, der værdsætter historien, ser skønheden i de originale detaljer og ønsker at føre fortællingen videre.
Boligfakta
Type Villa / Fritidsbolig
Udbudsform Salg
Energimærke B
Varmekilde Varmepumpe - jordvarmeanlæg
Byggeår 1877
Ombygget 1972
Rum 5
Bad 2
Toilet 2
Plan 2
Boligareal 240 m²
Garage 65 m²
Grundareal 7.309 m²
Økonomi
Kontantpris 3.145.000 kr.
Ejerudgift 2.861 kr.
Finansiering
Udbetaling 160.000 kr.
Brutto ekskl. ejerudgift 17.233 kr.
Netto ekskl. ejerudgift 13.712 kr.

Skal vi også sælge din bolig?

Find ud af, hvad din bolig er værd

Smuk beliggenhed tæt på by og natur

Selvom omgivelserne emmer af fred og natur, er der blot fem minutters kørsel til Haarby med indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Området er kendt for sine smukke landskaber og nærheden til vandet ved Helnæs Bugt. Her får I følelsen af at bo langt væk fra hverdagens tempo, uden at give afkald på det nødvendige.

Hvor finder jeg?

Kommunen i tal
Indbyggere 40.227
Skatteprocent 26,1%
Grundskyld 11,2‰
Kirkeskat 0,98%
Kilde: Boligsiden og Geomatic

Boligen ligger i nabolaget Jordløse

Vil du lære området endnu bedre at kende? Udforsk nabolag
Det kendetegner Jordløse
Skøn natur
Godt for børnefamilier
Rigt foreningsliv
Kilde: baseret på brugerstemmer
Derfor flyttede vi hertil

"Vi faldt pladask for vores bondeslot. Vi har endnu aldrig set noget, der minder om det. Et fantastisk hus, hvor vi efter mange år stadigt får øje på nye detaljer. "

Sådan er kvarteret

"Stille og i fantastisk natur. Sidde i skoven og kigge ned mod godset. Følge færgens lys på Bøjden/Fyns hav en sommeraften. Vil man være en del af byen jordløse laver de også en del arrangementer."

Det viser vi vores gæster

"Altså pejsestuen med ild i det kæmpestore ildsted og 7-8 m til loftet. Så siger folk wauw."

Her handler vi

"I Hårby. Fyns bedste brugs med lækker slagterafdeling. Netto. Rema. "

Her slapper vi af

"I skoven. I det store drivhus. Foran pejsen."

Hvorfor flytter vi herfra

"Alt har sin tid. Vi har boet her siden 1999, og er oppe i årene. "

Andet vi gerne vil fremhæve om boligen

"Huset er helt unikt, falder i for det så køb det, for i finder det aldrig et andet sted"

Har du råd til denne bolig? Med en hurtig online vurdering kender du bedre dine muligheder

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne bolig? Send en besked til os.

Om ejendomsmægleren

Seneste solgte boliger i danbolig Odense – Dalum

Solgt juli 2026
Villa
Solgt

Askvej 39, Dyrup, 5250 Odense SV

140 m² 5 rum
Solgt juli 2026
Villa
Solgt

Ligustervænget 10, Dalum, 5250 Odense SV

160 m² 6 rum
Solgt juni 2026
Villa
Solgt

Kragemosen 26, Sanderum, 5250 Odense SV

224 m² 7 rum
Solgt juni 2026
Villa
Solgt

Granvænget 34, Brobyværk, 5672 Broby

157 m² 5 rum