Før køb
Går du med en drøm om at flytte, kan danbolig hjælpe dig med at finde den bolig, der gør drøm til virkelighed. Vi giver dig en tjekliste over de ting, der er gode at vide, før jagten på din nye bolig sættes ind. Og så bliver du klogere på, hvordan danbolig kan hjælpe dig.
Udforsk Danmarks Nabolag
I danbolig tror vi på, at det ikke bare er en bolig, du køber. Du køber også alt det rundt om. Det er nemlig ikke kun kvadratmeter, plantegninger og tilstandsrapporten, der har indflydelse på, hvilken bolig du køber. Det er også naboskabet, institutionerne, de grønne områder, restauranterne og meget mere.
I Vores Nabolag giver vi dig mulighed for at udforske de mere end 2.000 nabolag i Danmark og se, hvad de lokale synes er særligt kendetegnende for netop deres nabolag. Vores Nabolag er et rigtig godt sted at starte din boligjagt, eller blive endnu mere konkret i din boligsøgning.
danboligs køberkartotek
Tilmeld dig danboligs køberkartotek og få besked, når nye boliger kommer til salg, som matcher dine ønsker. Det gælder også boliger, der endnu ikke er markedsførte på danbolig.dk.
Kend dine muligheder
Det er godt at drømme – særligt hvis drømmene kan realiseres. Brug tjeklisten til at sikre dig, at din boligdrøm kan gå i opfyldelse.
1. Tal om drømmeboligen
Det er vigtigt at få talt om alle ønsker, drømme og forventninger. Især hvis I er flere om købet. Hvad er vigtigt i jeres næste hjem, og hvilke muligheder skal der være i nabolaget? Hvilken type bolig ønsker du? Skal det være et hus, en lejlighed eller en landejendom? Skal det være ny-istandsat, eller vil du selv sætte dig eget præg på boligen?
2. Find dit nye hjem
Når du har taget stilling til ønsker og forventninger, kan boligjagten gå i gang. Her er det oplagt at blive oprettet i danboligs køberkartotek. Det øger chancerne for at være med i den første gruppe af købere, der bliver præsenteret for de nye boliger, inden de rammer det brede marked.
3. Benyt dig af tilbuddet om åbent hus.
Det kan føles mere uforpligtende og er en god mulighed for at se flere boliger og besøge forskellige nabolag den samme dag. Det giver et bedre overblik over, hvad markedet kan tilbyde indenfor forskellige prisniveauer. Ejendomsmægleren kan svare på spørgsmål om boligen og om mulighederne i nabolaget. Du kan også bestille en uforpligtende fremvisning og besøge boligen.
4. Bliv godkendt i banken
Tag kontakt til banken og få gennemgået din økonomi og lavet et boligbudget, så kender du de rammer, som du kan drømme indenfor.
Stå stærkt i dit boligkøb
Der er mange ting at tage stilling til og have styr på, når du køber bolig. Din køberrådgiver kan hjælpe dig godt videre – også selvom du endnu ikke har en konkret bolig i kikkerten. Du får et opstartsmøde helt gratis og uforpligtende
Hvad koster det at låne til en bolig?
Prøv Nordeas boliglånsberegner, og få et hurtigt overblik over, hvad det koster at låne til en bolig. Når du kender rammerne for dit boliglån, er det en god idé at få lavet et lånebevis. Så er du klar til at slå til, når du finder drømmeboligen.
Finder du den bolig, du gerne vil købe, inden du har solgt din nuværende, kan du underskrive en købsaftale, som er betinget af, at du får solgt din bolig. Du kan læse mere om købsaftalen her.