
Boligskøn
BoligSkøns beregningsmodel - information og vilkår
Når du bruger BoligSkøn, skal du være opmærksom på, at BoligSkøn er et statistisk beregnet skøn af en ejerboligs værdi. Det er ikke det samme som en fagvurdering foretaget af en ejendomsmægler, valuar eller lignende.
BoligSkøn er ikke tilgængelig for andelsboliger, ideelle anparter, ejendomme med erhvervsareal, landbrug og nybyggede ejerboliger.
Beregning af værdi af boliger kan påvirkes af en række forhold. Beregningen er derfor kun et skøn baseret på en række forhold, herunder historiske handler, gennemsnitssalgspriser, prisreduktioner samt liggetider i lokalområdet, skatteprocenter, handelsdata fra Skat, samt en række individuelle herlighedsfaktorer, som kan trække op eller ned, og som derfor har subjektiv karakter. Den faktiske ejendomspris, som du kan sælge din bolig til, kan derfor godt afvige markant i virkeligheden, og du skal kun bruge BoligSkøn som inspiration. Udbudsprisen og boligens værdi er således også oftest forskellige. Det er derfor vigtigt, at du også søger anden vejledning, før du tager en beslutning.
Du kan ikke gøre danbolig eller vores underleverandør ansvarlig for, at din bolig ikke kan vurderes, belånes eller sælges til den værdi, som Boligskøn anslår. Denne gratis service kan heller ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i en skønnet boligværdi, i grundlaget for beregningen eller for dispositioner foretaget på baggrund af beregningerne, resultater m.m. i Boligskøn. Det gælder både for direkte og indirekte tab, herunder mistet fortjeneste hos dig eller andre.