I Rutsker, Vang og Helligpeder er gennemsnitsalderen 52 år, og de lokales civilstatus er Singler
Rutsker er beliggende i naturskønne omgivelser nordøst for Hasle. Vang er en af Bornholms perler, oprindelig et fiskerleje, senere også udskibningshavn for granit, som indtil for få år siden blev brudt i Ringebakkerne syd for byen. Den lave bebyggelse, som ligger smukt spredt op ad den stejle, frodige skråning, har efter manges mening et sydlandsk præg. Bebyggelsen midt i den grønne natur ånder fred og idyl. Her findes fortræffelige spisemuligheder, og omegnen byder på et utal af oplevelser. Vandreture til bl.a. de fredede naturområder Slotslyngen og Ringebakkerne med de mange nedlagte stenbrud. Hammershus ruiner nord for havnen kan nås til fods på mindre end en time.
Det idylliske fiskerleje Helligpeder har med sine små huse, røgeriskorstene og ikke mindst den maleriske gamle havnehytte fra fordoms tider, stor kulturhistorisk værdi. På havnen ved Helligpeder er der opsat borde og bænke, hvor du kan nyde freden og din medbragte mad. Ved aftentid – første parket til den mest storslåede solnedgang!