Gem dine favoritboliger direkte på danbolig.dk
Nu er der en lille nyhed til dig, som leder efter dit drømmehjem på danbolig.dk: Du kan nu gemme dine favoritboliger direkte via søgningen og boligpræsentationen. Favoritboligerne bliver samlet i din helt egen oversigt i Min danbolig, så du kan vende tilbage til dem igen og igen.
Sådan gør du – hvis boligen er til salg hos danbolig
I boligsøgningen har hver bolig fået en stjerne, som du kan trykke på. Favoritstjernen er på boligpræsentationen, hvor den en fast placering på skærmen i venstre hjørne, og den vil altid være synlig; også når du scroller.
Hvis du ikke er logget ind, åbner et gardin med mulighed for enten at logge ind eller oprette en bruger i Min danbolig. Er du allerede logget ind, bliver stjernen helfarvet, når du klikker – og så bliver boligen gemt i Favoritter.
Hvis du sletter en favoritbolig på danbolig.dk, bliver den også slettet i Min danbolig. Du kan kun favoritmarkere boliger, der er til salg – og derfor ikke er solgt eller allerede har en underskrevet købsaftale.
Sådan gør du – hvis boligen er til salg hos en anden mægler
I Min danbolig kan du oprette en søgeagent under Køberkartotek, og når du får vist de relevante boliger, kan du vælge boliger, der er til salg hos andre mæglere. Her kan du også klikke på favoritstjernen og tilføje boligen til din egen oversigt over Favoritter.
Bemærk, at boligerne i Favoritter vil være delt op i boliger hos danbolig og boliger hos andre mæglere.
Opret en søgeagent direkte i boligsøgningen og kom foran i boligjagten
Har du måske ikke en bestemt bolig i kikkerten – men leder du efter en villa i Valby, en lejlighed i Horsens eller et sommerhus i Vig? Så kan du som noget nyt oprette en søgeagent direkte i boligsøgningen. Vælg en boligtype og et område og tryk på ”Opret søgeagent” nederst i venstre hjørne. Er du allerede logget ind i Min danbolig, bliver din søgning automatisk gemt som en søgeagent. Har du endnu ikke en profil, kan du oprette den direkte i det gardin, der åbner.
Med en søgeagent i Min danbolig får du direkte besked, når nye boliger, der matcher dine kriterier, kommer til salg – også fra andre ejendomsmæglere. Det giver dig et forspring i boligjagten og sikrer, at drømmeboligen ikke går din næse forbi.