60 kvadratmeter i København kan blive til 328 kvadratmeter i Vordingborg
Der er gode udsigter til større boliger uden for byerne, viser en beregning fra Nordea Kredit. Se, hvor meget plads du kan få for din lejlighed i en af de større byer.
Det er studiestartstid og storbytid – men om nogle år kalder de dejlige villakvarterer og den lyse himmel. Når familien vokser, vender mange tilbage til de områder, hvor man får langt mere plads for pengene.
Det kan rigtigt godt betale sig at begynde på byernes boligmarked, hvis du drømmer om børnevenlige villahaver, viser tal fra Boligsiden.
Nordea Kredit har for danbolig beregnet, hvor mange kvadratmeter du kan få, hvis du sælger en mindre ejerlejlighed i København, Odense, Aalborg eller Aarhus og i stedet køber en villa eller et rækkehus i en af de mindre byer.
Boligkøberne kan bytte sig til langt mere plads for pengene
Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit peger på, at tendensen skyldes de kraftigt stigende priser på ejerlejligheder i de større byer. Prisstigningerne gør bytteforholdet til de øvrige dele af landet attraktivt, og samtidig får mange familier andre værdier, når børnene kommer til. Da spiller lys og luft og gode familiære forhold en afgørende rolle, mens det pulserende liv træder i baggrunden. Hvis man ovenikøbet kan komme tættere på den øvrige familie, er det ofte et plus.
»Boligkøberne får langt mere plads for pengene, hvis de sælger storbylejligheden og flytter ud til de mindre eller mellemstore kommuner. Nogle gør det primært af økonomiske årsager, men for langt de fleste familier er det et reelt tilvalg. De drømmer om en have, hvor børnene kan spille bold, og i mange tilfælde også om at komme tættere på familie eller venner. Nogle vender endda snuden mod den kommune, hvor de selv er vokset op,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Ejer du en lejlighed i København, og drømmer du om Sjælland eller Hovedstadsområdet?
Herunder kan du se, hvor mange kvadratmeter du kan bytte til øst for Storebælt, hvis du ejer henholdsvis 60 og 80 kvadratmeter i København.
Kilde: Boligsiden og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit
Ejer du en lejlighed i Odense og drømmer om noget større på Fyn?
Så mange kvadratmeter kan du bytte til på Fyn, hvis du ejer en lejlighed på henholdsvis 60 og 80 kvadratmeter i Odense. Se tabellen herunder:
Kilde: Boligsiden og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit
Kalder Jylland, og ejer du en lejlighed i Aarhus eller Aalborg?
Et sted mellem halvanden og seks gange så meget plads? Se herunder, hvor mange kvadratmeter du kan bytte dig til i de jyske kommuner for en lejlighed på 60 kvadratmeter i Aarhus eller Aalborg.
Kilde: Boligsiden og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit
Skal du hjem fra Aarhus eller København til Jylland?
Ejer du en lejlighed på 60 kvadratmeter i en af landets to største byer, kan du forvente en fordobling af pladsen eller mere i Jylland – se tabellen herunder:
Kilde: Boligsiden og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit