Prisfest luner boligejernes friværdier
Boligejere over det meste af landet har opnået en flot stigning i deres friværdi det seneste år, og hvis vismændene får ret i deres seneste husprisprognose, kan boligejerne se frem til stigende priser helt frem til 2025.
Priserne på boligmarkedet slår rekord efter rekord og trodser alle forventninger. Det luner i friværdien hos boligejere over store dele af landet, hvor de stigende boligpriser har fået friværdierne til at vokse det seneste år. Det viser tal fra Boligsiden, som er beregnet af Nordea Kredit.
I dag koster et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter på landsplan 2.050.000 kroner, mens prisen for et år siden var 1.980.000 kroner. Det betyder, at friværdien er steget med 70.000 kroner det seneste år, som svarer til omkring 5.800 kroner om måneden.
"Boligmarkedet har vist sig langt mere resistens over for coronakrisen end forventet. I løbet af de seneste mange måneder har vi været vidne til en flot aktivitet på boligmarkedet med stigende priser til følge. Det luner godt i lommerne på boligejerne, som har opnået flotte stigninger i deres friværdier," siger Per Bie, administerende direktør i danbolig a/s.
Friværdi med vokseværk
Det seneste år er friværdien steget i 74 kommuner. I de resterende 24 kommuner er friværdien enten uændret eller faldet. Det betyder, at mange boligejere i store dele af landet kan se tilbage på et år, hvor de har fået en ekstraindtægt i form af en højere friværdi.
"Friværdierne har haft vokseværk som følge af de flotte stigninger i huspriserne det seneste år. Her er det også værd at tage med i betragtningen, at gevinsten er skattefri, hvis boligejere selv har huset," siger Per Bie og tilføjer:
"Forklaringen på de stigende boligpriser skal findes i, at der den seneste tid har været flere købere end sælgere i markedet og et rekordlavt udbud af nye boliger til salg. Det har ikke kun resultateret i flotte salgspriser, men også generelt korte liggetider," siger han.
Prisfesten forventes at fortsætte
De positive takter på boligmarkedet afspejler sig også boligprisprognoserne, som er blevet mere optimistiske i løbet af året. I april måned forventede De Økonomiske Råd et fald i huspriserne på 8,2 procent i 2020. Få måneder senere blev prognosen justeret op til et prisfald på 1,8 procent.
I den seneste vismandsrapport fra De Økonomiske Råd er der endnu bedre nyheder til boligejerne. Nu forventes boligpriserne at stige med 3 procent i 2020 og med yderligere 3 procent i 2021. I årene 2021 til 2025 forventes en gennemsnitlig vækst på 1,6 procent.
”Den seneste vismandsrapport er fuld af gode nyheder til boligejerne. Vi står midt i en alvorlig økonomisk krise, og alligevel forventer man, at boligpriserne vil stige. Ikke blot i år og næste år, men helt frem til 2025,” siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, og tilføjer.
”I Nordea Kredit har vi også løbende opjusteret forventningerne til boligpriserne, og ligesom vismændene, tror vi på stigende boligpriser i de kommende år.”
Friværdi med vokseværk i 74 kommuner
Kommune | Gennemsnitlig pris Jan.-sep 2019 140 m2 hus | Gennemsnitlig pris Jan.-sep 2020 140 m2 hus | Friværdi stigning |
Bornholm | 1.050.000 | 1.080.000 | 30.000 |
Dragør | 4.200.000 | 4.260.000 | 60.000 |
København | 5.310.000 | 5.460.000 | 150.000 |
Tårnby | 3.960.000 | 4.060.000 | 100.000 |
Albertslund | 2.940.000 | 3.010.000 | 70.000 |
Ballerup | 3.390.000 | 3.530.000 | 140.000 |
Brøndby | 3.380.000 | 3.430.000 | 50.000 |
Gentofte | 6.240.000 | 6.530.000 | 290.000 |
Gladsaxe | 4.390.000 | 4.580.000 | 190.000 |
Glostrup | 3.500.000 | 3.510.000 | 10.000 |
Høje-Taastrup | 2.920.000 | 3.000.000 | 80.000 |
Hvidovre | 3.800.000 | 4.020.000 | 220.000 |
Ishøj | 2.870.000 | 2.930.000 | 60.000 |
Lyngby-Taarbæk | 5.010.000 | 5.300.000 | 290.000 |
Rødovre | 3.930.000 | 4.160.000 | 230.000 |
Vallensbæk | 3.460.000 | 3.710.000 | 250.000 |
Allerød | 3.310.000 | 3.430.000 | 120.000 |
Egedal | 2.950.000 | 2.990.000 | 40.000 |
Fredensborg | 3.340.000 | 3.440.000 | 100.000 |
Furesø | 3.940.000 | 4.020.000 | 80.000 |
Gribskov | 2.170.000 | 2.310.000 | 140.000 |
Halsnæs | 1.189.000 | 1.910.000 | 20.000 |
Helsingør | 3.180.000 | 3.290.000 | 110.000 |
Hillerød | 2.970.000 | 3.030.000 | 60.000 |
Hørsholm | 4.240.000 | 4.420.000 | 180.000 |
Rudersdal | 4.560.000 | 4.860.000 | 300.000 |
Aarhus | 3.200.000 | 3.290.000 | 90.000 |
Favrskov | 1.730.000 | 1.810.000 | 80.000 |
Horsens | 1.690.000 | 1.770.000 | 80.000 |
Odder | 1.830.000 | 1.910.000 | 80.000 |
Randers | 1.480.000 | 1.490.000 | 10.00 |
Silkeborg | 1.970.000 | 2.080.000 | 110.000 |
Skanderborg | 2.360.000 | 2.430.000 | 70.000 |
Syddjurs | 1.500.000 | 1.600.000 | 100.000 |
Holstebro | 1.420.000 | 1.500.000 | 80.000 |
Lemvig | 770.000 | 790.000 | 20.000 |
Struer | 990.000 | 1.060.000 | 70.000 |
Viborg | 1.480.000 | 1.520.000 | 40.000 |
Brønderslev | 1.050.000 | 1.110.000 | 60.000 |
Frederikshavn | 1.330.000 | 1.580.000 | 250.000 |
Jammerbugt | 1.100.000 | 1.200.000 | 100.000 |
Rebild | 1.400.000 | 1.490.000 | 90.000 |
Thisted | 970.000 | 1.070.000 | 100.000 |
Vesthimmerland | 950.000 | 990.000 | 40.000 |
Greve | 3.170.000 | 3.310.000 | 140.000 |
Køge | 2.640.000 | 2.650.000 | 10.000 |
Lejre | 2.090.000 | 2.230.000 | 140.000 |
Roskilde | 3.120.000 | 3.260.000 | 140.000 |
Solrød | 3.300.000 | 3.430.000 | 130.000 |
Faxe | 1.510.000 | 1.590.000 | 80.000 |
Guldborgsund | 920.000 | 930.000 | 10.000 |
Holbæk | 1.710.000 | 1.180.000 | 100.000 |
Kalundborg | 1.170.000 | 1.180.000 | 10.000 |
Lolland | 560.000 | 580.000 | 20.000 |
Næstved | 1.560.000 | 1.590.000 | 30.000 |
Odsherred | 1.180.000 | 1.260.000 | 80.000 |
Stevns | 1.730.000 | 1.750.000 | 20.000 |
Vordingborg | 1.110.000 | 1.170.000 | 60.000 |
Assens | 970.000 | 1.050.000 | 80.000 |
Faaborg-Midtfyn | 1.090.000 | 1.150.000 | 60.000 |
Kerteminde | 1.460.000 | 1.550.000 | 90.000 |
Nordfyns | 1.070.000 | 1.080.000 | 10.000 |
Odense | 2.240.000 | 2.290.000 | 50.000 |
Billund | 1.240.000 | 1.300.000 | 60.000 |
Esbjerg | 1.700.000 | 1.720.000 | 20.000 |
Fredericia | 1.700.000 | 1.740.000 | 40.000 |
Haderslev | 1.060.000 | 1.090.000 | 30.000 |
Kolding | 1.710.000 | 1.770.000 | 60.000 |
Sønderborg | 1.110.000 | 1.130.000 | 20.000 |
Tønder | 730.000 | 740.000 | 10.000 |
Vejen | 1.030.000 | 1.040.000 | 10.000 |
Vejle | 1.680.000 | 1.720.000 | 40.000 |
Kilde: Boligsidens tal er beregnet af Nordea Kredit