Så meget betyder din boligs alder for salgsprisen

Alderen på din bolig er langt fra ligegyldig, når det kommer til salgspris, salgstid og prisafslag. Det viser tal fra danbolig, som er beregnet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

@ danbolig

Gammel charmerende patriciervilla, klassisk murermestervilla eller nyt energioptimeret hus? Boligens alder er langt fra ligegyldig, når det kommer til salgspris, salgstid og prisafslag. Det viser tal fra danbolig, som er beregnet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Nordeas boligberegner: Hvad kan du købe bolig for?

På landsplan bliver nyere opførte huse solgt hurtigere og til en højere pris sammenlignet med ældre huse. Forklaringen på sammenhængen skal ifølge Per Bie, adm. direktør i danbolig a/s, findes i flere faktorer. 

"Ældre huse kan have en atmosfære over sig, som er helt særlig for de gamle huse på markedet, men de løbende udgifter til varme og vedligehold er typisk højere end i nyere huse," siger Per Bie. 

Gennemsnitlig salgspris

Gns. slagspris Før 1900-tallet 1900-tallet Efter 1900-tallet
Bornholm 1.018.000 kr. 1.005.000 kr. 1.756.000 kr.
Fyn 1.251.000 kr. 1.615.000 kr.  2.511.000 kr.
Københavns by 6.470.000 kr. 4.697.000 kr. 4.530.000 kr.
Københavns omegn 7.034.000 kr. 4.153.000 kr. 4.219.000 kr.
Nordjylland 847.000 kr. 847.00 kr. 1.289.000 kr.
Nordsjælland 3.578.000 kr. 3.273.000 kr. 3.656.000 kr.
Sydjylland 1.224.000 kr. 1.645.000 kr. 2.696.000 kr.
Vest- og Sydsjælland 1.024.000 kr. 1.319.000 kr. 2.406.000 kr.
Vestjylland 993.000 kr. 1.273.000 kr. 2.434.000 kr.
Østjylland 1.991.000 kr. 2.152.000 kr. 2.917.000 kr.
Østsjælland 2.535.000 kr. 2.840.000 kr. 3.564.000 kr.
Hele landet 1.677.000 kr. 2.326.000 kr. 2.998.000 kr.

 

Kilde: Tal fra danbolig. Afrundet til nærmeste 1000

Byggeår påvirker pris og salgstid

På landsplan er et gennemsnitligt hus, der er opført efter 1900-tallet, blevet solgt for 2.998.000 kroner. Til sammenligning er huse opført i 1900-tallet solgt for 2.326.000 kroner, mens huse opført før 1900-tallet er solgt for 1.677.000 kroner.

Byggeåret spiller også en rolle for, hvor lang tid det tager at få huset solgt. På landsplan tager det i gennemsnit 29 uger at sælge et hus, som er opført før 1900-tallet. Salgstiden er 21 uger for huse, som er opført i 1900-tallet, mens nyere huse sælges på 20 uger.

"Nyere huse er typisk kendetegnet ved at have lavere løbende udgifter og nemmere vedligeholdelse, som tæller på plussiden for mange. Men vi kan samtdig konstatere, at de ældre huse med en central beliggenhed omkring de gamle bykerner og en indvendig æstetik med plankegulv, højt til loftet, stuk og sprossede vinduer er eftertragtede," siger Per Bie. 

Gennemsnitlig salgstid afhængig af husets byggeår

Gns. salgstid - antal uger Før 1900-tallet 1900-tallet Efter 1900-tallet
Bornholm 20 16 10
Fyn 31 23 28
København by 12 23 28
Københavns omegn  19 15 14
Nordjylland 41 29 28
Nordsjælland 30 18 16
Sydjylland 32 26 26
Vest-og Sydsjælland 32 25 23
Vestjylland 33 25 25
Østjylland 30 21 18
Østsjælland 22 15 15
Hele landet 29 21 20

Anm.: Det er taget et gennemsnit af salgstiderne i de forskellige landsdele i perioden 2015-2020. Måleenhed: Antal Uger Kilde: Tal fra danbolig

Ældre huse med større afslag

Der bliver også givet et lidt større afslag på de ældste huse. På landsplan bliver der givet et gennemsnitligt afslag på 4,5 procent på huse opført før 1900-tallet, mens afslaget er 3,2 procent for huse opført i 1900-tallet. På nyere huse opført efter 1900-talllet er afslaget på 2,1 procent.

"Der findes flere forklaringer på, hvorfor afslagene er højere på de ældste boliger, men en af primære årsager er, at de ældste huse typisk har højere vedligeholdesesomkostninger og måske behov for istandsættelse, som kan resultere i et højere prisafslag end på de nyere huse," siger Per Bie.

”I nogle landsdele skal de gennemsnitlige afslag dog tages med et forbehold, da der er få gamle eller få nybyggede huse og dermed også få handler. Men overordnet set tyder opgørelsen på, at jo ældre huset er, jo større er afslaget også,” forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Prisforhandlinger vinder frem på boligmarkedet

Turbosalg: Så hurtigt bliver boligerne solgt

Firdobbelt danmarksmester i boligsalg fra danbolig