Vi står stadig sammen om at passe på hinanden

I den aktuelle situation tager danbolig en række forholdsregler, så vi kan passe på hinanden og undgå smittespredning. Her på siden kan du finde svar på, hvordan vi kan hjælpe dig med at købe og sælge bolig i den nuværende situation.

I danbolig følger vi myndighedernes anbefalinger meget tæt og tager en række forholdsregler for at passe bedst muligt på hinanden. Kædens ejendomsmæglere er fortsat fuldt ud tilgængelige for dig, men fysiske møder, fremvisninger og åbne huse holdes naturligvis med afstand.

Regler om mundbind i mæglerforretninger
Kravet om mundbind gælder i ejendomsmæglerforretninger. Det betyder, at både kunder og ansatte skal bære mundbind eller visir, når de står op i forretningen. Ansatte vil dog være undtaget for kravet, hvis virksomheden stiller krav om, at de ansatte har et gyldigt coronapas. Kravet gælder foreløbigt til den 16. januar 2022.

Skal der fremvises coronapas?
Nej, coronapas er ikke et krav i mæglerforretninger. Derfor skal du ikke fremvise coronapas ved vurderinger, fremvisninger, åbent hus mv.

Holder I Åbent Hus?
Ja, og vi kan gøre det på flere måder. Til vores Åbent Hus-arrangementer følger vi naturligvis myndighedernes anbefalinger meget nøje, så vi kan passe bedst muligt på hinanden. Mundbind/visir er ikke et krav til fremvisninger eller Åbent Hus, men vi spørger naturligvis ind til dine ønsker. Vi tilbyder også virtuelle Åbent Hus-arrangementer, hvor du via videostreaming kan sidde hjemme i sofaen og følge med rundt i boligen på din skærm. Valget er helt op til dig.

Tilbyder I fremvisninger?
Ja, og vi kan gøre det på flere måder. Vi tilbyder naturligvis fysiske fremvisninger, hvor vi sørger for, at der er taget højde for de nødvendige forholdsregler. Mundbind/visir er ikke et krav til fremvisninger eller Åbent Hus, men vi spørger naturligvis ind til dine ønsker, så du kan få en tryg fremvisning. Fremvisninger kan i vid udstrækning også klares digitalt, hvor vi streamer fra boligen efter aftale om tidspunkt med dig. På den måde kan du få fremvist en bolig uden at skulle forlade hjemmet. Kontakt os for aftale om fremvisning tilpasset din situation.

Kan jeg få vurderet min bolig?
Ja, og vi kan gøre det på flere måder. En boligvurdering kan foregå på klassisk manér eller kombineres med digitale elementer - den beslutning er helt op til dig. Vi tilbyder en personlig løsning, der er tilpasset dine behov. Eksempelvis kan du via din telefon vise os rundt i din bolig. Vi guider dig gennem det hele, så vi sikrer os, at vi får det fulde indtryk af boligen, som skal til for at lave en grundig vurdering. Vi supplerer naturligvis altid med en komplet udvendig besigtigelse, så vi kan fuldende vurderingen både inde og ude. Vi kan foretage den alene eller sammen med dig og tilpasser os altid din situation og dine behov. Det kalder vi en tryg salgsvurdering.

Tilbyder I fremvisninger med Virtual Reality?
Ja, som en af de eneste ejendomsmæglerkæder har vi VR på alle vores boliger her på danbolig.dk. VR er en teknologi, som giver dig oplevelsen af at træde ind i boligen og se den med egne øjne – uden at skulle forlade dit hjem. Det kræver ikke andet end en smartphone eller computer at se en virtuel fremvisning, men den bedste oplevelse fås med et par VR-briller. Vi har VR-briller i stort set alle vores butikker, så kontakt os endelig for at låne et par. Du kan også bestille en fremvisning, hvor vi streamer live fra boligen, så du kan følge med hjemmefra og stille spørgsmål til os undervejs.

Har du et møde med os?
Vi er fuldt ud til rådighed og servicerer vores kunder, men vi er meget påpasselige og sørger for at passe på hinanden. Vores butikker holder åbent som normalt, men en del af vores medarbejdere vil i nogen grad arbejde hjemmefra på mail og telefon. Vi tager en ansvarlig og fornuftig tilgang til alle vores aftaler og møder med hinanden og vores kunder. Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed. Du har altid mulighed for at ringe til din ejendomsmægler for at aftale nærmere.

Meget er ikke som det plejer at være i øjeblikket. Kan I stadig hjælpe mig?
Ring eller skriv til os. Vores ejendomsmæglere sidder klar til at hjælpe dig ved telefon og mail. Er du i tvivl, om vi kan hjælpe dig med det, du har brug for, så kontakt os på mail eller telefon. Læs eventuelt også spørgsmål og svar vedrørende Åbent Hus, fremvisninger og vurderinger her på siden.

Hold dig opdateret om myndighedernes retningslinjer
Vi anbefaler, at du holder dig opdateret på www.coronasmitte.dk, hvor du kan læse mere om COVID-19, og hvad du kan gøre for at undgå smitte.

Vi opdaterer løbende denne side, hvis der kommer nye retningslinjer
Hvis myndighederne anviser om nye retningslinjer, der påvirker danbolig, opdaterer vi denne side. Vi anbefaler derfor, at du besøger hjemmesiden igen, hvis du er i tvivl om vores opfordringer og anbefalinger.