Ejendomsmægler/ ejendomsmægler-trainee søges til danbolig Aalborg
danbolig Aalborg søger en uddannet ejendomsmægler og/eller en trainee under uddannelse, der er i stand til at arbejde selvstændigt med salg og vurdering.
Du vil blive en del af et kvalitetsbevidst og resultatorienteret team på 4 ansatte, hvor god kundeservice, seriøs rådgivning, loyalitet og troværdighed er en selvfølge.
Dine arbejdsopgaver:
Salg og kommissionering af villaer, ejerlejligheder, andelsboliger, rækkehuse mv.
Opsøgende salg
Løbende opfølgning på butikkens kunder såvel sælgere som købere
Vi forventer, at du:
har erfaring med ejendomshandel fra ejendomsmægler, advokat eller pengeinstitut. Er seriøs og målrettet og har en god ordenssans. Du er kundeorienteret og god til at sælge, ligesom du kan arbejde selvstændigt og er velformuleret i skrift og tale. Derudover finder du det naturligt at følge vores uddannelsesaktiviteter, du har kørekort og egen bil og kan tiltræde gerne pr. 01.11.2026 eller 01.12.2026.
Vi tilbyder:
en spændende, travl og afvekslende hverdag og en attraktiv aflønning, hvor ekstra arbejdsindsats belønnes. En dynamisk arbejdsplads med god holdånd og plads til smil samt en seriøs ejendomsmæglerkæde med stærke samarbejdspartnere.
Hvis du er interesseret:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Indehaver, Christoffer Helleberg Dissing på telefon 2475 8365.
Ansøgning:
Henvend dig i butikken eller send en ansøgning pr. mail til: christoffer.dissing@danbolig.dk
Ansøgningen vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt.
Er du heller ikke så ejendomsmægleragtig?
Hos danbolig ønsker vi at gøre op med fordommene om branchen. Hver dag gør vi os umage, når vi møder vores kunder såvel som kolleger. Vi tror på, at ærlighed, troværdighed og seriøsitet er vejen frem – og at ordentlighed aldrig går af mode.
Har du det også sådan?