Solbrinken
8270 Højbjerg

  • 8.795 -
    10.495 kr./md.
    62 -
    73 m²
  • Leje pr. md. 8.795 - 10.495 kr./md.
  • Boligareal 62 - 73 m²
  • Udbudsform Leje

Velkommen til Solbrinken
Hvem siger, at det kun er solskin, når himlen er skyfri og lyseblå? Hvis du bor det helt rigtige sted, kan det sagtens være et formidabelt vejr, selvom det er gråt udenfor. I Solbrinken Højbjerg bliver der fuld plade på stærke relationer og oplevelser, som får skyerne til at forsvinde på et splitsekund og fylder dig med masser af go’ (sol)energi.

Boligerne i Solbrinken
Det er altafgørende at finde et hjem, som lader roen sprede sig i kroppen. I Solbrinken Højbjerg skaber vi boliger, hvor du straks føler dig hjemme, når du er trådt ind over dørtærsklen. Et sted, hvor du kan give dig hen til din egen verden. Alle boligdetaljerne er vendt og drejet, så de imødekommer dine behov og passer til din individuelle stil. I boligerne er komfort, gedigent håndværk og funktionalitet de bærende byggesten, som danner fundamentet for din fleksible base. Vi skaber rammerne, og du fylder dem med minder, personlighed og fortællinger – er det ikke en god arbejdsfordeling? Dét synes vi!

Det spirende fællesskab
I Solbrinken Højbjerg bidrager alle med værdi til bofællesskabet på sin helt egen facon. Det er nemlig i mødet mellem forskellige beboere, at noget magisk – og ubeskriveligt – opstår, som man ikke kan forudsige. Vi tror på, at hjemmet får en ekstra dimension og betydning, når det opstår i krydsfeltet mellem dit, mit og vores. Solbrinken er derfor spækket med faciliteter og aktivitetstilbud, som styrker de sociale bånd beboerne imellem. Det er vores mål at skabe grobunden for et stærkt naboskab, hvor alle trives.

En aktiv hverdag
Du kommer aldrig til at kede dig, hvis du beslutter dig for, at Solbrinken skal være dit kommende hjem. Seniorbofællesskabet i Højbjerg støder op til de (nærmest) uendelige Marselisborg Skove, som er et slaraffenland for naturelskende personer, der drømmer om at tilbringe utallige timer i den friske luft. Fyld picnickurven med hjemmebagte lækkerier, snør vandrestøvlerne eller hop op på cyklen, som venter spændt på, at du kører over stok og sten. Der er alt, hvad (natur)hjertet begærer i området omkring Solbrinken Højbjerg.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om projektet? Send en besked til os.

Læs mere om projektet