Søg bolig på en ny måde

Hent app nu

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

30. mar. 2020

Video: Få boligøkonomens tre vigtigste råd til dig lige nu

Hvis du ejer din egen bolig eller overvejer at købe en bolig, går du måske og tænker over, hvad situationen betyder for dig, og hvordan du skal forholde dig i den aktuelle situation. Boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, giver her de tre bedste råd til dig.


Sundhedskrisen påvirker hele vores økonomi - også boligmarkedet. Hvis du ejer din egen bolig eller overvejer at købe en bolig, går du måske og overvejer, hvad situationen betyder for dig, og hvordan du skal forholde dig. Boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nyotft Bergmann, giver her sine tre overordnede råd.

"Der har været stor uro på rentemarkederne. Først steg de danske boligrenter, så faldt de lidt igen. På nuværende tidspunkt er renterne dog stadig højere end først på året, og det betyder, at det er blevet dyrere at låne penge til en bolig. Det er dog vigtigt at huske på, at i et historisk perspektiv, er renterne stadig meget lave," siger Lise Nytoft Bergmann.

I et historisk perspektiv er renterne stadig meget lave, og det er nok snarere 2019, der har budt på rekordlave renter, end det er 2020, der skiller sig ud.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit

"Min anden anbefaling vedrører boligmarkedet. Vi forventer, at sundhedskrisen får stor betydning for dansk og udenlandsk økonomi i den kommende tid, og at det vil smitte af på boligmarkedet. Det er dog vigtigt at påpege, at vi tror, nedturen bliver forholdsvis kort, og at boligpriserne allerede vil begynde at stige igen i 2021," siger boligøkonomen.

"Mit tredje og sidste råd er til boligkøberne. Går du og drømmer om en ny bolig, så bør du kun slå til, hvis du kan se dig selv i boligen i mindst fem år og meget gerne længere. Samtidig er det vigtigt, at du ikke sætter dig for stramt, så undgår du at blive alt for påvirket, hvis renten stiger, eller hvis du oplever en periode med lavere indkomst end normalt," siger hun.  

Læs flere analyser fra boligøkonom Lise Nytoft Bergmann her.

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.