Sæt til salg nu

Få vurdering af lokal mægler

0

0 projektsalg

Find købere

Tjek salgsprisen

Se alle nyheder

10. sep. 2020

Sælgers marked: Historisk høje priser og lavt boligudbud

Denne sommer har salgspriserne været oppe på det højeste niveau i mere end 10 år. Udviklingen er drevet af, at de mange købere i markedet har fået færre boliger at vælge mellem. Sælgerne står derfor i en situation, hvor deres bolig er særlig attraktiv.


Det er blevet sværere at finde drømmeboligen. I hvert fald har køberne ikke længere nær så meget at vælge imellem, da antallet af udbudte boliger fortsætter med at rasle ned. Det viser nye tal fra boligsiden.dks udbudsstatistik for primo september 2020.

Konkret er antallet af villaer og rækkehuse faldet med 1,9 procent den seneste måned og med 15,0 procent det seneste år. Udbuddet af ejerlejligheder og fritidshuse er faldet med henholdsvis 0,5 procent og 3,1 procent den seneste måned og henholdsvis 17 procent og 33,8 procent det seneste år.

”Coronakrisen har skabt stor interesse for at handle bolig, men da køberne er i overtal, bliver udbuddet ved med at falde, også selv om der faktiske sættes mange nye boliger til salg. Der er simpelthen flere købere end sælgere i markedet,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Læs Lise Nytoft Bergmanns analyser af boligmarkedet her

Boligpriserne slår nye rekorder

Det lave udbud af boliger kombineret med mange interesserede købere har sendt boligpriserne i vejret. Tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgsprisen på villaer og rækkehuse steg til over 15.000 kroner pr. kvadratmeter i august måned. Det er tredje måned i træk, at huspriserne er steget til det højeste niveau i de seneste 10 år.

Det er ikke kun husejerne, der kan glæde sig over stigende salgspriser. Den største stigning i salgspriserne ser vi for sommerhusene, der koster 10 procent mere nu end på samme tidspunkt sidste år, mens lejlighederne er steget med 6,4 procent det seneste år. For begge boligtyper svarer det til, at priserne nu er på det højeste niveau i 10 år.

”Det faldende udbud holder en hånd under boligprisudviklingen i den kommende tid. Når der ikke er ret meget til salg, er køberne nemlig ofte slå hurtigt til, når den helt rigtige bolig kommer til salg, og hvis boligen kun har været til salg i nogle få uger, er sælgerne sjældent interesserede i et stort afslag,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Markant lavere prisafslag

Tallene fra Boligsiden viser også, at sælgerne er blevet sværere at bide skeer med i forhandlingerne om den endelige salgspris. I juni, juli og august måned er prisafslagene i gennemsnit omkring 13 procent lavere end i samme periode i årene 2015 til 2019. Tallene bekræfter, at det er et godt tidspunkt at sætte sin bolig til salg.

"Boligejerne står lige nu i en situation, hvor de kan sætte til salg i et marked med høje salspriser, lave prisafslag og mange interesserede købere, der har historisk få boliger at vælge mellem. Boligejerne står derfor med rigtig gode kort på hånden, hvis de sætter til salg i det nuværende marked," siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s. 

Vil du have en professionel vurdering af, hvad din bolig er værd lige nu? Så tilmeld dig danboligs Vurderingsweekend den 26. og 27. september, hvor danboligs mæglerne har ryddet kalenderen for at lave gratis vurderinger for alle boligejere, der har lyst til at kende værdien af deres bolig.

Book tid: Tilmeld dig Vurderingsweekend her

 

ADVARSEL: Din browser er ikke opdateret, og understøtter ikke moderne web-standarder. Vi kan derfor ikke garantere at oplevelsen af danbolig.dk bliver korrekt. Klik her for at læse mere og opdater til en nyere browser.